Minister for nordisk samarbejde Morten Dahlin deltager i denne uge i Nordisk Råds session i Stockholm

29-10-2025

På sessionen præsenterer Danmark og Færøerne programmet for det fælles formandskab for Nordisk Ministerråd i 2026.

Danmark og Færøerne vil bruge formandskabet til at styrke samfundssikkerhed og beredskab og øge Nordens konkurrencekraft. Formandskabet vil desuden arbejde for at Grønland og Færøerne kan blive ligeværdige parter i det nordiske samarbejde.

”Der er brug for de nordiske værdier i verden. For vores region kan noget særligt. Vi vil bruge formandskabet til at rykke alle otte nordiske lande endnu tættere sammen og i retning af visionen om Norden som verdens bedst integrerede og mest bæredygtige region,” siger minister for nordisk samarbejde Morten Dahlin.   

Læs mere om Danmarks og Færøernes formandskab for Nordisk Ministerråd 2026 her.