Folkekirken og medlemmerne

Hvis du bliver døbt i folkekirken, bliver du automatisk medlem af folkekirken. 

Medlemmer af folkekirken har ret til kirkelig betjening, blandt andet til at blive viet i kirken og til at blive begravet af en præst i folkekirken.

Folkekirken danner også ramme om mange andre aktiviteter i hele landet fra babysamlesang til foredragsaftener. 

Du kan finde din lokale kirke på sogn.dk, og du kan læse mere om dens aktiviteter på dens egen hjemmeside.