Folkekirken råder over et stort antal bygninger og andre arealer, som er omfattet af regler om brug og beskyttelse i den kirkelige lovgivning. 

Kirkerne, kirkegårdene og sognegårdene udgør centrale omdrejningspunkter for det lokale kirkelige liv. Ikke mindst Danmarks middelalderkirker er samtidig en vigtig del af den danske kulturarv, ligesom kirkegårdene både er mindesteder og fungerer som grønne åndehuller i mange byer. 

Lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde har til formål at sikre, at bygningerne og kirkegårdene fremstår velholdte og værdige, at der er tilstrækkelig plads til begravelser, og at kulturværdierne ikke forringes. 

Folkekirken forvalter også et betydeligt antal tjenesteboliger til folkekirkens præster, provster og biskopper og bygninger til folkekirkens uddannelsesinstitutioner og andre fællesfondsinstitutioner. 

Fra gammel tid råder folkekirken desuden over betydelige jordarealer og visse landbrugsbygninger, som menighedsrådene dog ikke selv må drive landbrug på, men som typisk er bortforpagtet til landbrugsdrift.

Sammen med folkekirken varetager By-, Land- og Kirkeministeriet også vedligeholdelsen af en række kirkegårde og gravpladser af national betydning. Det gælder blandt andet Mindelunden i Ryparken, de kongelige begravelseskapeller i Roskilde Domkirke og grave for danske frihedskæmpere. Hertil kommer en række krigsgrave forskellige steder i Danmark for soldater og flygtninge fra andre lande.