Sproget i folkekirken er dansk, men biskoppen kan give tilladelse til, at gudstjenester eller kirkelige handlinger sker på andre sprog end dansk.

I nogle tilfælde har folkekirken særlige sprogmenigheder eller præster, som er ansat til at betjene menigheder med andre modersmål end dansk.

Nogle sprogmenigheder har meget lang historie. Det gælder blandt andet den tyske menighed ved Skt. Petri Kirke i København. Folkekirken har desuden siden genforeningen i 1920 haft tysktalende præster i Tønder, Aabenraa, Haderslev og Sønderborg. Andre sprog har gradvist vundet indpas i folkekirken i de større byer, for eksempel "Folkekirken for Internationals" i København. 

Særligt for Rigsfællesskabets sprog gælder det, at Grønlands selvstyre og Færøernes Landsstyre har overtaget ansvaret for Kirken i Grønland og Folkekirken på Færøerne. Folkekirken stiller dog fortsat kirker til rådighed for gudstjenester på grønlandsk og færøsk i Danmark, og der er grønlandsktalende præster i Aarhus og København og en færøsktalende præst i København.