Menigheder for døve og hørehæmmede

Folkekirken har to døvemenigheder, en for Østdanmark og en for Vestdanmark.

I hver af de to døvemenigheder er der valgt et menighedsråd, som er ansvarlige for deres eget budget og regnskab.

De to døvemenigheder er samlet under et provsti, hvor døveprovsten fører tilsyn med døvemenighederne. Sammen med døvepræsterne sidder døveprovsten i et såkaldt koordineringsudvalg, der tager sig af fælles anliggender og fordelingen af den bevilling, som døvemenigheden får fra fællesfonden.

Folkekirken har også to landsdelspræster, der har til opgave at varetage kirkelig betjening af hørehæmmede, herunder døvblevne.

De to præster for hørehæmmede dækker ligeledes henholdsvis Øst- og Vestdanmark. Der er i hver af de to landsdele et udvalg for hørehæmmede, som er med til at tilrettelægge det kirkelige arbejde for hørehæmmede.

Døves Kirke på Frederiksberg er målrettet for døve- og hørehæmmede. I resten af landet kommer præsterne for døve og hørehæmmede på besøg og holder gudstjenester, vielser og begravelser.