Folkekirkens provstier og herunder sogne er administrativt inddelt i stifter. Antallet af stifter og stifternes geografiske grænser har varieret over tid på baggrund af befolkningsudviklingen. Der er i dag 10 stifter med en domkirke i hvert stift.

Stiftet ledes af en biskop, der vælges af stiftets præster og valgte menighedsrådsmedlemmer og udnævnes af kirkeministeren.

Hvert stift har desuden et stiftsråd, som består af biskoppen og domprovsten samt repræsentanter for provster, præster og menighedsråd i stiftet. Stiftsrådet rådgiver biskoppen og bestyrer blandt andet kirkernes og præsteembedernes kapitaler.

Biskoppen fører tilsyn med, at præsternes forkyndelse sker inden for det evangelisk-lutherske bekendelsesgrundlag, med brugen af kirkebygningerne og med menighedsrådenes funktion i øvrigt.

Biskoppen er bemyndiget til at træffe beslutninger og afgørelser vedrørende administration af præsters og provsters løn- og ansættelsesvilkår og varetager også hovedparten af arbejdsgiveransvaret for stiftets præster og provster.

Biskoppen har samtidig en række forvaltningsmæssige opgaver og udgør sammen med stiftamtmanden (direktøren for Ankestyrelsen) stiftsøvrigheden, som er en statslig myndighed. Stiftsøvrigheden har blandt andet ansvaret for at føre tilsyn med menighedsrådenes og provstiudvalgenes økonomiske forvaltning.

Danmarks 10 biskopper mødes jævnligt og drøfter emner af fælles interesse, men bispemøderne har ikke selvstændig beslutningskraft. Københavns biskop fungerer efter mangeårig praksis som koordinator for drøftelserne biskopperne imellem og mellem biskopperne og By-, Land- og Kirkeministeriet.

Der er traditionelt et tæt samarbejde mellem de danske biskopper og den grønlandske og færøske biskop. Kirken i Grønland og folkekirken på Færøerne hører dog med hensyn til lovgivning og finansiering under Grønlands Selvstyre og Færøernes Landsstyre.