Siden 1868 har en særlig valgmenighedslov givet mulighed for at oprette valgmenigheder inden for folkekirken.

Valgmenigheder har samme læremæssige grundlag som folkekirken og er altså evangelisk-lutherske. Medlemmer af valgmenigheder betaler ikke kirkeskat, men skal til gengæld selv betale menighedens udgifter.

Valgmenigheden og dens præst er ligesom sognemenigheder under tilsyn af en provst og en biskop, men i øvrigt har en valgmenighed en mere fri og selvstændig stilling.

En valgmenighed kan blandt andet selv bestemme, hvem den vil have som medlemmer, og en valgmenighed er økonomisk og administrativt uafhængig af den øvrige del af folkekirken.

En valgmenighed skal anerkendes af kirkeministeren. Anerkendelse forudsætter:

• at mindst 50 medlemmer af folkekirken med valgret til menighedsråd skriver under på en ansøgning om anerkendelse,
• at menigheden har en præst, der opfylder betingelserne for at være præst i folkekirken, og som dermed af kirkeministeren kan stadfæstes som præst for valgmenigheden, samt  
• at menigheden har sin egen kirke eller har en aftale om at måtte benytte en sognekirke.