Folkekirkens kirkegårde er begravelsesplads for alle, uanset om man er medlem af folkekirken eller et trossamfund uden for folkekirken eller ikke er medlem af et trossamfund. 

Menighedsrådet sørger for, at kirkegården vedligeholdes, og at der er tilstrækkelig begravelsesplads for sognets beboere. Menighedsrådet skal også sikre, at der ikke sker forringelser af de kulturværdier, der er knyttet til kirkegården, blandt andet ved at inddrage en udpeget kirkegårdskonsulent ved visse ændringer af kirkegården.

I nogle af de største byer bestyres kirkegårdene af kommunalbestyrelsen. Vedtægterne for kommunalt bestyrede kirkegårde skal godkendes af kirkeministeren. Kommuner har også mulighed for med kirkeministerens tilladelse at anlægge og drive begravelsespladser. Kommunale begravelsespladser omtales ofte som skovbegravelsespladser eller urnebegravelsespladser og hører ikke under folkekirken.

Ansvaret for drift og vedligeholdelse af kommunale begravelsespladser påhviler vedkommende kommune. Det er kommunen, der fastsætter betalingen for benyttelse af kommunalt bestyrede kirkegårde og kommunale begravelsespladser i form af takster for begravelse og vedligeholdelse m.v.

Et gravsted kan ikke nedlægges, før fredningstiden efter den seneste begravelse er udløbet.

Enkelte kirkegårde har uvurderlig kulturhistorisk betydning. Vurderingen foretages af et Udvalg om kirkegårde ud fra kriterier, som er formuleret i Verdensarvskonventionen. Den slags kirkegårde kan ikke nedlægges, og stiftsøvrigheden skal være med til at vurdere og godkende eventuelle ændringer.

 > Du kan læse mere om begravelse og bisættelse på folkekirkens kirkegårde under 'Folkekirken'