Grave for frihedskæmpere

Grave for personer, der mistede livet i årene 1940-1945 som følge af deres indsats i modstandsbevægelsen under den tyske besættelse, er fredede og kan ikke nedlægges uden By-, Land- og Kirkeministeriets tilladelse. 

Når pårørende, der har brugsret til et frihedskæmpergravsted, ikke længere ønsker at gøre brug af retten, eller der ikke længere er efterlevende, overtager menighedsrådet eller kirkegårdsbestyrelsen vedligeholdelsespligten og kan få udgiften refunderet fra By-, Land- og Kirkeministeriet. Staten finansierer også en særlig mindeplade, hvis de pårørende ønsker det.