Udsmykning af gravsted

Reglerne for udsmykning og beplantning af gravsteder kan være forskellige fra kirkegård til kirkegård. 

Der kan også være forskel på, hvad der er tilladt på forskellige afdelinger på en kirkegård. 

Hvis du er i tvivl, kan det være en god idé at bede om at se et eksemplar af kirkegårdsvedtægten, før du træffer beslutning om et bestemt gravsted.

Det er kirkegårdens bestyrelse, som beslutter vedtægten. 

De fleste kirkegårde bestyres af menighedsrådene i de enkelte sogne, eller drives af flere sogne i fællesskab. 

I en række større byer bestyres de folkekirkelige kirkegårde af kommunerne.