De folkekirkelige kirkegårde er med få undtagelser de eneste godkendte begravelsespladser i Danmark. 

Derfor har alle ret til at blive begravet eller få en urne nedsat på de folkekirkelige kirkegårde i bopælssognet. Det gælder også afdøde, som ikke var medlemmer af folkekirken, herunder afdøde fra andre trossamfund.

På nogle kirkegårde er der lavet særlige afsnit til andre trossamfund, på andre begraves afdøde fra forskellige trosretninger mellem hinanden.

De fleste kirkegårde bestyres af folkekirkens menighedsråd, men i nogle af de større byer er det kommunen, der driver kirkegårdene. Det sker efter samme regler som de øvrige folkekirkelige kirkegårde.

Der er også adgang til at blive begravet eller få urnen nedsat på en kirkegård i et andet sogn, end der hvor afdøde boede, hvis afdøde har særlig tilknytning til det pågældende sogn. Der er tale om særlig tilknytning, hvis afdøde tidligere har haft bopæl i sognet, har nære pårørende, der bor i sognet, eller har forældre, ægtefælle eller børn, der er begravet på en kirkegård i sognet. 

Selvom afdøde ikke har særlig tilknytning til det pågældende sogn, er der mulighed for at blive begravet på kirkegården. Menighedsrådet i sognet kan dog afvise det, hvis det er nødvendigt ud fra hensynet til den nuværende eller fremtidige betjening af sognets egne beboere.