Folkekirkens lokale økonomi kaldes også de lokale kasser. 

De lokale kasser omfatter først og fremmest det enkelte menighedsråds kirkekasse. Menighedsråd har dog også mulighed for at etablere selvstændige juridiske enheder med særskilte budgetter, blandt andet med henblik på fælles kirkegårdsdrift eller fælles regnskabskontor. Endelig er provstiudvalgskasserne også en del af de lokale kasser. 

Indtægterne til den lokale økonomi kommer primært fra den lokale kirkeskat. Hertil kommer indtægter fra gravstedsbetaling samt visse andre indtægter, for eksempel bortforpagtning af præstegårdsjorder.

De lokale kasser kan afholde udgifter til sognets kirkelige liv og de bygninger og arealer, som hører til kirker og kirkegårde, samt andre kirkelige formål i provstiet og stiftet. Menighedsrådene kan også afholde udgifter til personregistrering og kirkebogsføring og give tilskud til Den Danske Kirke i Udlandet. 

Der er et tæt samarbejde om de lokale budgetter mellem menighedsråd, som består af valgte folkekirkemedlemmer og præster i sognet, og provstiudvalg, som består af provsten og repræsentanter for provstiets menighedsråd. Provstiudvalget udmelder rammebevillinger til provstiets menighedsråd, selvstændige juridiske enheder og provstiudvalgskassen. Den enkelte lokale kasse fastsætter og disponerer derefter sit budget, og provstiudvalget og stiftsøvrigheden fører tilsyn med den økonomiske forvaltning.

Kirkegårdenes økonomi er særlig ved, at en del af økonomien består af betaling for leje og vedligeholdelse af gravsteder.

 > Du kan finde de enkelte menighedsråds budgetter og regnskaber på www.sogn.dk