Folkekirkens aktiviteter er helt overvejende betalt af medlemmernes kirkeskat. Kirkeskatten er et medlemsbidrag, der beregnes ud fra folkekirkemedlemmernes skattepligtige indkomst og opkræves sammen med skat til staten og kommunerne.

Kirkeskatten består af lokal kirkeskat og landskirkeskat. Begge opkræves dog samlet på den enkeltes årsopgørelse. Folkekirkens medlemmer i samme kommune betaler samme procentsats i kirkeskat. Der er dog forskel på procentens størrelse kommunerne imellem.

I gennemsnit betaler folkekirkens medlemmer 0,87 procent af deres skattepligtige indkomst i kirkeskat. I 2025 var den laveste kirkeskatteprocent 0,39 i Gentofte kommune, mens den højeste var 1,30 i Læsø kommune.

Af de omkring 8,1 mia. kr. i kirkeskat i 2024 gik cirka 6,7 mia. kr. til de lokale kasser, mens cirka 1,4 mia. kr. var landskirkeskat, der finansierer fællesfonden.

Landskirkeskatten fastsættes af kirkeministeren efter rådgivning fra budgetfølgegruppen vedrørende fællesfonden.

Den lokale kirkeskat fastsættes af provstiudvalg og lokale budgetsamråd på baggrund af indmeldte behov fra menighedsrådene. Kirkeministeren er i lovgivningen afskåret fra at fastsætte regler om størrelsen af de lokale udgifter eller om kirkeskattens størrelse.