Høring om udkast til lovforslag på baggrund af betænkning 1491

23-06-2008

Kirkeministeriet har den 23. juni 2008 sendt et udkast til lovforslag til høring. Lovforslaget lægger op til ændring af en række bestemmelser i den kirkelige lovgivning på baggrund af betænkning 1491/2007 om folkekirkens lokale økonomi. Fristen for at indsende høringssvar er den 22. august 2008.

Forslagene i lovudkastet kan samles under 7 hovedoverskrifter:

1.      Betjening af folkekirkens medlemmer - medlemmernes rettigheder.

2.      Den lokale struktur - omdannelse af kirkedistrikter til sogne.

3.      Kirkegårdsdrift - styrkelse af provstiudvalgenes kompetencer.

4.      Økonomisk styring - styrkelse af menighedsrådenes mulighed for økonomisk styring.

5.      Menighedsrådenes virksomhed - ny formulering af økonomilovens § 2.

6.      Økonomisk  forvaltning - lån af 5 %-midlerne og nye regler for fælles IT-systemer.

7.      Forenkling af reglerne om kirke- og præsteembedekapitaler.