Viden om dansk turisme

Viden og data spiller en central rolle i udviklingen af turismen i Danmark.

For at understøtte udviklingen i dansk turisme og for at følge op på den nationale turismestrategi igangsætter og udarbejder Det Nationale Turismeforum løbende analyser af forskellige turismeaspekter, herunder en større årlig analyse af udviklingen i dansk turisme, ”Statusanalyse af turismens udvikling og konkurrenceevne”. Analysernes faglige grundlag udarbejdes af VisitDenmark.

VisitDenmark driver også VisitData, som giver destinationsselskaber og deres samarbejdspartnere adgang til datagrundlag og værktøjer, der understøtter bedre beslutninger ved at samle en bred vifte af datakilder, herunder teledata, forbrugsdata og vejrdata.

Den årlige statusanalyse af turismens udvikling og konkurrenceevne giver et samlet overblik over udviklingen i dansk turisme gennem de seneste ti år. Analysen tager afsæt i centrale nøgletal og belyser turismens aktuelle situation og langsigtede bevægelser.

 > Du kan læse den seneste statusanalyse på visitdenmark.dk

 > Du kan finde tidligere års statusanalyser og mange andre rapporter om dansk turisme på visitdenmark.dk