Pulje til lokale og tværgående turismeprojekter
By-, Land- og Kirkeministeriet har det overordnede ansvar for Pulje til lokale og tværgående turismeprojekter, der udgør ca. 57 mio. kr. årligt.
Puljemidlerne kan søges til projekter, der arbejder inden for rammerne af den nationale strategi for dansk turisme og dermed fremmer miljømæssig, økonomisk og socialt bæredygtig vækst inden for turismens forretningsområder.
80 procent af puljen anvendes til en destinationsudviklingspulje, der kun kan ansøges af de tværkommunale destinationsselskaber. De resterende 20 procent af midlerne kan anvendes til øvrige lokale og tværgående turismeprojekter, herunder destinationsudvikling i ø-kommuner.
Puljen indgår som en del af den samlede erhvervsfremmestøtte i Danmark og udmøntes af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.
> Du kan læse mere om ansøgningsrunder for puljen på erhvervsfremmebestyrelsen.dk