Campingpladser

De danske campingpladser er hovedsageligt placeret ved kysten og i et vist omfang inde i landet, typisk hvor landskabet har en særlig høj kvalitet.

Campingreglementet har til formål at sikre gode vilkår for campister og campingerhvervet.

Campingreglementet skal også sikre, at de danske campingpladser har en tilfredsstillende standard, og at de anvendes under hensyntagen både til natur- og landskabsmæssige interesser og til lokalsamfundene.

Det er campingpladsens udlejer (ejer eller forpagter), der har ansvaret for, at campingpladsen lever op til campingreglementet. Kommunerne fører tilsyn med, om reglerne overholdes.

 > Du kan læse mere om campingreglementet på plst.dk