Der er i alt ca. 2.150 fulde præsteårsværk i folkekirken.

De fleste præstestillinger – ca. 1.800 – er tjenestemandsstillinger. Andre stillinger er overenskomststillinger, som ofte anvendes til mere midlertidig beskæftigelse eller deltidsstillinger. Nogle præstestillinger er såkaldte kvotestillinger, hvor stillingen er delt mellem flere funktioner, for eksempel sognepræst og hospicepræst.

For at blive præst i folkekirken skal man indstilles til stillingen af et menighedsråd. Menighedsrådenes kaldsret betyder, at der ikke kan udnævnes en ny præst, som menighedsrådet ikke har indstillet til ansættelse.

Det er et krav, at man har bestået den teologiske kandidateksamen ved Københavns Universitet eller Aarhus Universitet. Det er dog også muligt for andre kandidater end teologer at søge præstestillinger i folkekirken ved at tage en skræddersyet tillægsuddannelse sammensat af enkeltfag ved Københavns eller Aarhus universitet (såkaldte § 1 a-præster). I helt særlige tilfælde er det desuden muligt at søge præstestillinger for personer uden videregående uddannelse over 35 år (såkaldte § 2-præster).

Før man kan begynde i en stilling som præst i folkekirken, skal man gennemføre det praktisk-teologiske kursus ved Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter (FUV). Kurset varer 19 uger og svarer til et semester. Nye præster skal herudover deltage i sammenlagt fire ugers obligatorisk efteruddannelse i løbet af de første fire år efter ansættelsen.  

Biskoppen varetager arbejdsgiveransvaret for stiftets præster og provster på delegation fra By-, Land- og Kirkeministeriet. Visse ansættelser og afskedigelser, for eksempel kongelige udnævnelser og uansøgt afsked af tjenestemænd, skal dog forelægges for By-, Land- og Kirkeministeriet. Biskoppen tager også stilling til løn- og ansættelsesvilkår for præster og provster, herunder blandt andet spørgsmål om tjenesteboligpligt.

  > Du kan læse mere om, hvordan man bliver præst i folkekirken, på folkekirkensintranet.dk