Regional- og landdistriktspolitisk redegørelse
Ministeren for byer og landdistrikter sender en gang om året en regional- og landdistriktspolitisk redegørelse til Folketinget. Redegørelsen debatteres derpå i Folketingssalen.
By-, Land- og Kirkeministeriet er ansvarlig for udarbejdelsen af redegørelsen, der gennemgår den regionale udvikling i landdistrikterne og på de små øer.
Redegørelsen behandler konkrete emner som befolkningsudvikling, boligmarked, arbejdsmarked, erhvervsudvikling, uddannelse, mobilitet, sundhed og foreningsliv i landdistrikterne.
Redegørelsen giver et samlet billede af forskelle og ligheder mellem land og by og sætter også fokus på lokale forskelle og ligheder på tværs af landdistrikterne.
> Du kan læse den seneste regional- og landdistriktspolitiske redegørelse her (PDF)
> Du kan læse tidligere års regional- og landdistriktspolitiske redegørelser under 'Publikationer'