Lokale Aktionsgrupper (LAG)
Støtteordningen for Lokale Aktionsgrupper (LAG) er finansieret af EU som en del af den fælles landbrugspolitik og administreres af de enkelte medlemslande i henhold til EU-regler.
I Danmark administreres LAG-midlerne af Plan- og Landdistriktsstyrelsen under By-, Land- og Kirkeministeriet.
LAG-midlerne bliver tildelt til projekter, som sigter mod at fremme jobskabelse og økonomisk vækst i landdistrikterne, og som udvikles af lokale aktionsgrupper.
I aktionsgrupperne er det de lokale borgere, der skaber ideerne og arbejder for at udvikle deres eget lokalsamfund. Borgerne har reel indflydelse og medbestemmelse i processen, så de kan sikre, at udviklingen sker på en måde, som passer til deres lokalområde.