Folkekirkens behov for kirkebygninger ændrer sig over tid i takt med demografiske forskydninger. 

Særligt i storbyer og vækstområder opføres der med jævne mellemrum nye kirker, enten som erstatning for nyere, men utidssvarende forstadskirker, eller i helt nye boligkvarterer. 

Den formelle indvielse og navngivning af en kirke sker ved kongelig resolution, og en kirkebygning omfattes først af den kirkelige lovgivning, når den er indviet. Afindvielse af kirker sker også ved kongelig resolution. 

Nedlæggelse af kirker er mulig, men forekommer sjældent. I tyndt befolkede landområder med mange kirker kan det i stedet lokalt besluttes at holde gudstjeneste på skift mellem kirkerne, eller at nogle kirker overgår til at være lejlighedskirker med sjældnere brug.

I helt særlige tilfælde kan et menighedsråd ansøge om, at en middelalderkirke tages ud af sognekirkelig brug, hvis der er tilstrækkelige nabokirker. I så fald kan kirken overtages af Folkekirkens Enhed for Middelalderkirker.

Opførelse, nedlæggelse og overdragelse af kirker til Folkekirkens Enhed for Middelalderkirker skal godkendes af kirkeministeren. Ministerens afgørelse træffes på baggrund af indstillinger fra de kirkelige myndigheder. 

 > Du kan læse mere om Folkekirkens Enhed for Middelalderkirker under 'Fællesfondsinstitutioner'