Fødsels- og dåbsattest

Hvis du er døbt i folkekirken, har du ved dåben fået en Fødsels- og Dåbsattest eller en sønderjysk Dåbsattest, hvis du er født og døbt i Sønderjylland.

Hvis du har brug for en ny Fødsels- og Dåbsattest, kan du enten bestille den på borger.dk eller henvende dig på et vilkårligt kirkekontor. Det behøver ikke at være der, hvor du er døbt, eller hvor du bor nu. Husk at medbringe billed-ID.

Ofte vil du kunne få attesten med det samme, men hvis dine oplysninger i CPR-registret ikke er bekræftede, kan der gå nogle dage og i sjældne tilfælde lidt længere tid.

 > Du kan læse mere om attester på borger.dk

 > Du kan bestille fødsels- og dåbsattest på borger.dk

 > Du kan finde adresse og åbningstider på et kirkekontor på sogn.dk