Når der er sket et dødsfald
Når man mister en nærtstående, er der meget at tage stilling til, og en række myndigheder skal involveres.
På borger.dk kan du få et overblik over de praktiske og økonomiske forhold, som opstår, når en person dør:
> Du kan læse guiden ”Når liver slutter” på borger.dk
Personregisterførerne under By-, Land- og Kirkeministeriet sikrer, at dødsfaldet registreres i CPR-registret og i Den Digitale Kirkebog, og at det registreres, om afdøde skal kistebegraves eller kremeres.
Begravelsen kan både foregå som en kirkelig eller som en borgerlig begravelse. Forskellen mellem de to er, om der medvirker en præst i folkekirken eller en forkynder fra et andet trossamfund eller om der ikke skal være deltagelse af en præst eller forkynder. Medlemmer af folkekirken antages som udgangspunkt at ønske en kirkelig begravelse i folkekirken.