Siden 1645 har Danmarks præster ført kirkebøger over dåb, vielser og begravelser og andre livsbegivenheder. I århundreder fungerede de lokale kirkebøger praktisk talt som statens vigtigste personregister og blev brugt til at afgøre beskatning, værnepligt, arv og mange andre spørgsmål. Mange kirkebøger og ministerialbøger i andre trossamfund er bevaret og opbevares i dag i Rigsarkivet.

I dag sker registreringen af borgernes identitet, relationer og tilknytning til samfundet og folkekirken i CPR-registret under Indenrigs- og Sundhedsministeriet og i Den Digitale Kirkebog, der er en del af CPR-registret, under By-, Land- og Kirkeministeriet. 

Personregistreringen er delt op i en civil og en kirkelig del, som er fordelt på flere myndigheder.

Civile registreringer omfatter blandt andet fødsel, faderskab/medmoderskab, navngivning, navneændring, civilstand og dødsfald. Civile registreringer sker i CPR-registret og foretages af folkekirken i det sogn, hvor en borger bor. I Sønderjylland foretages civilregistreringen dog af kommunens personregisterfører. Det skyldes, at man efter genforeningen i 1920 beholdt den tyske måde at foretage civilregistrering.

Kirkelige registreringer omfatter blandt andet dåb, konfirmation, kirkelig vielse og kirkelig begravelse og bisættelse. Kirkelige registreringer foretages af folkekirken i Den Digitale Kirkebog i det sogn, hvor den kirkelige handling skal ske. Den Digitale Kirkebog er en del af CPR-registret.