Afgørelserne handler om menighedsrådets arbejdsgiveransvar og biskoppens tilsynsforpligtelse i forbindelse med, at tre medlemmer af Vor Frue Sogns menighedsråd samt Københavns biskop i oktober 2014 blev gjort bekendt med, at en ansat ved menighedsrådet angiveligt i 1990’erne havde udsat en mindreårig for seksuel krænkelse i en længerevarende relation, som ikke havde tilknytning til den ansattes tjeneste ved kirken.
Afgørelserne kan have generel interesse for folkekirkelige myndigheders håndtering af sager om mulig overtrædelse af det såkaldte dekorumkrav, som indebærer, at offentligt ansatte såvel i som uden for tjenesten skal vise sig værdige til den agtelse og tillid, som stillingen kræver. Kirkeministeriet har derfor vurderet, at begge afgørelser bør offentliggøres.
Afgørelsen vedr. Vor Frue Sogns menighedsråd kan ses her og afgørelsen vedr. Københavns biskop her.
Afgørelserne forholder sig ikke til de konkrete anklager eller ansættelsesforhold
I oktober 2014 blev der indgivet politianmeldelse mod den ansatte, og politiet oplyste i marts 2015, at sagen var henlagt på grund af forældelse. I maj 2022 blev sagen på ny politianmeldt og også denne gang henlagt. Der foreligger således ikke en strafferetlig afgørelse af sagen.
Advokatfirmaet Kromann Reumert bistod fra maj til november 2022 Kirkeministeriet med at afdække evt. kendskab til denne eller andre krænkelsessager ved Vor Frue Kirke, jf. ministeriets pressemeddelelse om advokatrapporten. Advokatfirmaet fandt ikke tilstrækkeligt bevismæssigt grundlag for at konkludere, hvad der var sket i den konkrete sag i 1990’erne. Advokatfirmaet fandt heller ikke grundlag for at antage, at der i Vor Frue Kirke i København skulle eksistere et miljø eller en kultur, hvor der systematisk eller gentagne gange har været udvist krænkende adfærd af personer med tilknytning til kirken.
Kirkeministeriet forholder sig i de to afgørelser ikke til de konkrete anklager eller til den ansattes konkrete ansættelsesforhold. Dette er menighedsrådets ansvar som arbejdsgiver, og advokatfirmaets konklusion er tidligere fremsendt til menighedsrådet med henblik på at indgå i den ansattes personalesag.
Menighedsrådet skal tage aktivt stilling til ansattes mulige overtrædelse af dekorumkravet
Det fremgår af den ene afgørelse, at menighedsrådsformanden og de to øvrige menighedsrådsmedlemmer, der i oktober 2014 fik kendskab til beskyldninger, som kunne indebære en overtrædelse af dekorumkravet, havde pligt til at sikre, at menighedsrådet søgte sagen nærmere oplyst med henblik på en aktiv stillingtagen til eventuelle ansættelsesretlige skridt.
Nærmere oplysning af en mulig overtrædelse af dekorumkravet kan f.eks. ske ved at give den ansatte mulighed for at forklare sig ved en tjenstlig samtale. Og menighedsrådets stillingtagen til eventuelle ansættelsesretlige skridt skal i henhold til menighedsrådsloven ske på et lukket menighedsrådsmøde. Ingen af delene skete i den konkrete sag.
Når der er tale om en straffesag, bør en arbejdsgiver normalt afvente straffesagens endelige afgørelse, og det ligger derfor inden for et menighedsråds lovlige skøn at afvente udfaldet af en politianmeldelse, sådan som det skete i den konkrete sag.
En henlæggelse af en politiefterforskning eller frafald af en straffesag som følge af forældelse kan imidlertid ikke fritage en offentlig arbejdsgiver fra at tage selvstændigt stilling til spørgsmålet om dekorum, hvis dette er relevant. Senest efter politiets henlæggelse af sagen i marts 2015 burde de tre menighedsrådsmedlemmer således have taget skridt til, at menighedsrådet som arbejdsgiver selvstændigt søgte beskyldningerne nærmere oplyst med henblik på en aktiv stillingtagen til eventuelle ansættelsesretlige skridt.
Biskoppens tilsyn og rådgivning af menighedsråd i spørgsmål om ansattes dekorum
Det fremgår af den anden afgørelse, at Københavns biskop som tilsynsmyndighed reagerede hurtigt og proaktivt, da han i oktober 2014 blev gjort bekendt med beskyldningerne mod den ansatte. Biskoppen tog således uden unødigt ophold initiativ til at få sagen belyst og blev herunder oplyst om, at der ikke umiddelbart var kendskab til andre episoder mellem den ansatte og konfirmander eller drengekoret eller til strafbare forhold i øvrigt.
Københavns biskop opfyldte desuden sin tilsynsforpligtelse ved derefter løbende at efterspørge information om sagens status hos politiet og ved at sikre sig, at også menighedsrådsformanden og de to øvrige menighedsrådsmedlemmer blev holdt løbende orienteret.
Biskoppen har imidlertid i sin vejledning givet indtryk af, at menighedsrådet ved at indgive politianmeldelse havde udtømt mulighederne for at følge op på oplysningerne om den ansattes mulige overtrædelse af dekorumkravet, og at der således efter politiets henlæggelse af sagen ikke var mere, som menighedsrådet kunne eller burde gøre. Kirkeministeriet vurderer, at dette ikke er i overensstemmelse med menighedsrådets forpligtelse som offentlig arbejdsgiver.
Kirkeministeriet har i den konkrete sag rådgivet forkert
Biskoppen har i sin vejledning som tilsynsmyndighed lagt en forkert rådgivning fra en nu afdød afdelingschef i Kirkeministeriet til grund. Afdelingschefen havde i en telefonsamtale med Københavns Stift anbefalet, at man burde lade opfølgningen blive uden for kirkeligt regi, da det angivelige forhold ikke havde relation til den ansattes tjeneste ved Vor Frue Kirke.
Kirkeministeriet understreger i afgørelsen, at ministeriet anser denne rådgivning for forkert, da den ikke tog højde for, at spørgsmål om en offentligt ansats overholdelse af dekorumkravet kan vedrøre den ansattes forhold såvel i som uden for tjenesten.
Kirkeministeriet vil derfor indskærpe over for folkekirkelige arbejdsgivere og myndigheder, at offentlige arbejdsgivere har pligt til selvstændigt at søge ansattes mulige overtrædelse af dekorumkravet nærmere oplyst med henblik på aktiv stillingtagen til eventuelle ansættelsesretlige skridt, under iagttagelse af de forvaltningsretlige grundsætninger om saglighed og proportionalitet. Det gælder, uanset om adfærden har forbindelse til den ansattes tjeneste, og uanset udfaldet af en eventuel strafferetlig opfølgning.
