Der er åben for ansøgninger til at få udarbejdet en uddannelsesplan for et supplerende teologisk efteruddannelsesforløb i 2025 i perioden
Mandag, den 13. januar – søndag, den 2. februar 2025.
Det er kun muligt at søge i ansøgningsperioden. Ansøgningsskemaet bliver tilgængeligt her på siden i ansøgningsperioden.
Læs mere om den supplerende adgangsvej her
En af de vigtigste opgaver for et menighedsråd i folkekirken er at vælge, hvem der skal være menighedens præst. For at blive præst i folkekirken skal man med andre ord først og fremmest kaldes, dvs. indstilles til stillingen, af menighedsrådet for det pågældende sogn. Man skal desuden ansættes af kirkeministeren og ved førstegangsansættelse ordineres, dvs. indvies til præstegerningen, af en biskop.
For at kunne blive ansat som præst i folkekirken skal man dog også opfylde en række yderligere betingelser. Man skal være medlem af folkekirken, afgive præsteløfte, ved førstegangsansættelse bestå bispeeksamen, og desuden skal man have en ren børneattest.
Der er tradition for, at folkekirkens præster har et højt uddannelsesniveau. Den helt overvejende hovedregel er, at man skal være teologisk kandidat fra enten Aarhus eller Københavns Universitet, og at man skal gennemføre den forberedende uddannelse ved pastoralseminariet under Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter. Men der findes også andre veje til at blive præst i folkekirken end kandidatuddannelsen i teologi. Du kan se et overblik her og læse mere om de enkelte muligheder nedenfor.
En teologisk kandidateksamen fra et dansk universitet er den helt overvejende hovedregel for at kunne søge præstestillinger i folkekirken. Det fremgår af § 1 i lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v.
Det er kun Aarhus og Københavns Universitet, som i Danmark tilbyder kandidatuddannelsen i teologi.
Hvis du har en teologisk kandidatgrad fra et udenlandsk universitet, skal der foretages en ækvivalering, dvs. en vurdering af om den kan sidestilles med en dansk kandidatgrad i teologi. Ækvivaleringen foretages af universiteterne og resulterer ofte i, at den udenlandske teologiske kandidatgrad skal suppleres med yderligere fag. Med en teologisk kandidatgrad fra et udenlandsk universitet har du også mulighed for at vælge det teologiske efteruddannelsesforløb, se nedenfor.
Akademikerbestemmelsen: Andre kandidater med teologisk efteruddannelsesforløb
For at imødegå stigende udfordringer med præstemangel i folkekirken har Folketinget besluttet, at det i en periode skal være muligt at søge præstestillinger i folkekirken for personer, som har bestået en anden kandidateksamen end den teologiske. Det fremgår af § 1 a i lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v.
Den supplerende adgangsvej kræver, at man gennemfører et individuelt sammensat efteruddannelsesforløb bestående af teologiske kernefag, der udbydes på Aarhus og Københavns Universitet. Efteruddannelsesforløbet består af enkeltfag, som tilsammen omfatter 150 ECTS-point, svarende til 2 ½ års fuldtidsstudier. Fagene sammensættes af et rådgivende udvalg efter ansøgning til By-, Land- og Kirkeministeriet, og man skal selv søge optagelse på universiteternes enkeltfagsudbud.
Hvis man er kandidat fra et udenlandsk universitet, skal man først have foretaget en niveauvurdering hos Uddannelses- og forskningsstyrelsen. Det kan du læse mere om her. Vær opmærksom på, at undervisningen i udgangspunktet vil foregå på dansk.
Du kan læse mere her.
Du kan se et overblik over processen for en ansøger efter akademikerbestemmelsen her.
Undtagelsesbestemmelsen: Personer med helt særlige egenskaber
Kirkeministeren kan undtagelsesvist give en person, der ikke er teologisk kandidat, tilladelse til at søge præstestilling, hvis den pågældende i fremtrædende grad har vist sig i besiddelse af egenskaber, der har væsentlig betydning for varetagelsen af en præstestilling. En sådan tilladelse kan kun gives, hvis ansøgeren er fyldt 35 år. Det følger af § 2 i lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v.
Der skal være tale om egenskaber, der har manifesteret sig på helt åbenbar måde, og som tillige har væsentlig betydning for præstegerningen. Den konkrete vurdering af en ansøgers egenskaber foretages af biskoppen i det stift, hvor den pågældende ansøger har bopæl. Kravene er høje, for loven forudsætter, at der gennemsnitligt kun gives ganske enkelte tilladelser årlig.
Hvis man er interesseret i at opnå en § 2-tilladelse, skal man henvende sig til sin lokale biskop, som i givet fald indsender en ansøgning til By-, Land- og Kirkeministeriet. Hvis egenskaberne vurderes at leve op til kravene, skal man desuden bestå en teologisk prøve, hvis indhold fastlægges af By-, Land- og Kirkeministeriet efter indstilling fra biskoppen.
Kåringsbestemmelsen: Menigheden ønsker en helt bestemt person som præst
I helt særlige tilfælde er det muligt for ikke-teologiske kandidater at blive præst uden at benytte sig af mulighederne gennem det teologiske efteruddannelsesforløb eller en § 2-tilladelse. Hvis der i menigheden er et udbredt folkeligt ønske om at få en bestemt person som præst, så er det muligt efter en helt bestemt procedure at blive ansat som præst i folkekirken. Det følger af § 3 og12 i lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v.
Bestemmelsen er sjældent anvendt, men udgør en principiel mulighed for, at et udbredt folkeligt ønske trumfer formelle krav.
Ved ansættelse som almindelig sognepræst indebærer proceduren blandt andet krav til, hvordan det udbredte ønske konstateres, samt 2/3 flertal ved en efterfølgende afstemning på et menighedsmøde for alle folkekirkemedlemmer i pastoratet.
Ved ansættelse som valgmenighedspræst er proceduren mere simpel og kræver blot vedtagelse på et menighedsmøde (generalforsamling) i valgmenigheden med et flertal på 2/3 af de afgivne stemmer.
Ansættelse efter kåringsbestemmelsen skal tiltrædes af biskoppen, og kirkeministeren har ikke pligt til at udnævne, selvom proceduren gennemføres.
