Børn og unges trivsel står højt på den nordiske dagsorden

Børn og unges trivsel var det centrale tema under de nordiske samarbejdsministres møde i København den 26. februar. Børn og unge er en prioriteret målgruppe i det nordiske samarbejde, og de nordiske regeringer arbejder for at sikre børn og unges rettigheder, velfærd og deltagelse i de nordiske samfund.

På mødet blev aktuelle temaer relateret til børn og unge i Norden diskuteret. De nordiske samarbejdsministre hørte synspunkter fra Finlands børneombudsmand og drøftede, hvordan børn og unge fortsat kan stå øverst på dagsordenen.

Børn og unge er et prioriteret tema i Finlands og Ålands formandskab i 2025. Aktiviteterne i det nordiske samarbejde omfatter i løbet af året udvikling af digitale kompetencer og mediekendskab, drøftelse af erfaringer fra pandemien, afholdelsen af et nordisk-baltisk ungdomstopmøde.

Danmarks minister for nordisk samarbejde Morten Dahlin deltog i mødet og udtaler følgende:

”En fælles udfordring for alle nordiske lande er, hvordan vi bedst sikrer børn og unges trivsel. Langt de fleste nordiske børn og unge har et trygt liv og trives. Men når man f.eks. ser, at der i Danmark samtidig er kommet flere børn og unge i gruppen, der er i dårligst trivsel og færre, i gruppen, der trives bedst - så må vi i fællesskabet drøfte, hvad vi kan gøre. Jeg gennemgik på mødet nogle af de anbefalinger, som Trivselskommissionen er kommet med om, hvordan vi fremmer børn og unges trivsel. Selv har jeg hæftet mig ved, at trivselsudfordringerne skal løses i et fællesskab mellem børnene og de unge selv, forældre og familier, civilsamfund og forenings- og fritidsliv, institutioner, skoler og erhvervsliv. Jeg er sikker på, at vi i fællesskab med de andre nordiske lande kan udveksle erfaringer om, hvordan børn og unge fremadrettet får bedre forudsætninger for at trives og leve gode børne- og ungeliv.”

Nyhedsarkiv

10/03 2025

Minister for byer og landdistrikter, Morten Dahlin, vil have flere udviklingsmuligheder i hovedstadsområdet og forstæderne. Derfor sætter han i dag…

06/03 2025

Der er i 2025 afsat 43,2 millioner kroner til landdistriktspuljen, som støtter foreninger og aktiviteter, der skaber liv og udvikling i…

07/02 2025

For 45 år siden blev det syv kilometer lange strand- og naturområde, Køge Bugt Strandpark, anlagt på den sjællandske vestegn. Med sine mange natur- og…

13/02 2025

For 45 år siden blev det syv kilometer lange strand- og naturområde, Køge Bugt Strandpark, anlagt på den sjællandske vestegn. Med sine mange natur- og…

07/02 2025

Dansk turisme har slået rekord for antallet af overnatninger i 2024 med en stigning på 2,1 pct. sammenlignet med 2023. I alt var der mere end 65 mio.…

06/02 2025

Fredag d. 7. februar kl. 10:30 vil minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin besøge Greve Marina for at markere fremsættelsen af lovforslag om…