Regeringen sætter ambitiøs retning for turismen i Danmark med ny strategi

Regeringens nye turismestrategi indeholder en række initiativer, der skal styrke turismen herhjemme og samtidig sikre, at flere turister vælger at lægge vejen forbi Danmark.

 

Turismen er en dansk styrkeposition, og turismeerhvervet leverer i disse år rekord efter rekord på bagkant af nogle hårde år under pandemien. Det skyldes ikke mindst, at flere og flere har opdaget, hvor meget Danmark har at byde på som turistdestination.

Men fortsat succes er ikke givet. For i takt med at det ændrede verdensbillede stiller nye krav til turismeerhvervet, så ændrer turisternes krav og ønsker til en feriedestination sig også.

Derfor præsenterer regeringen i dag en ny, national turismestrategi, der skal stille dansk turisme bedst muligt frem mod 2030.

I den nye strategi er der blandt andet fokus på øget markedsføring af Danmark som turistdestination samt på turismetilbud, herunder outdoor-, møde- og erhvervsturisme.

Med strategien vil regeringen samtidigt sikre, at turismen bidrager til levedygtige lokalsamfund, og at flere private investeringer skal styrke turismen uden for de store byer, og at det skal ske hele året rundt.

Minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin siger:

Turismen er helt afgørende for vækst og udvikling mange steder i Danmark. I 20 kommuner står turismen for mere end 10 pct. af beskæftigelsen.
Det kan altså mærkes hos den lokale købmand, på det lokale hotel og på museet, men også hos helt almindelige danske familier, når folk har lyst til at holde ferie, konferencer eller events i vores dejlige land.

Med regeringens nye turismestrategi sætter vi massivt fokus på, hvordan hele Danmark fortsat kan være en attraktiv rejsedestination 365 dage om året på en bæredygtig måde. Derfor sætter regeringen 100 millioner af til at gennemføre den nye strategi, samtidig med at vi giver bedre muligheder for at udvikle og skabe nye attraktive tilbud til turister over hele landet.” 

Erhvervsminister Morten Bødskov siger:

”Turismen er en kæmpe vækstmotor for Danmark. Det skal vi styrke. Derfor skal vi have ryddet benspænd af vejen. Ved at modernisere lukkeloven, kan de lokale butikker i mindre byer selv bestemme, om de vil slå dørene op eller ej på årets lukkedage. På den måde kan tøjbutikken eller købmanden høste frugterne af den stigende turisme. Det kan skabe vækst og flere arbejdspladser i små lokalsamfund. Det vil være et vigtigt rygstød på rejsen mod at skabe et sammenhængende Danmark. Hvor landdistrikterne blomstrer endnu mere, er fulde af liv, og hvor endnu flere turister har lyst til at lægge vejen forbi.”

 

Ældreminister Mette Kierkgaard siger:

”Turisterhvervet har vist sig særligt i stand til at trække unge, socialt udsatte og lavtuddannede ind på arbejdsmarkedet, og derfor er det også et ønske med denne turismestrategi at skabe et fodfæste på arbejdsmarkedet for unge på kanten. Regeringen har en ambition om, at vi skal have de 43.000 unge, som står uden for arbejdsmarkedet med i fællesskabet.

Vi kommer derfor til at gå i dialog med både civilsamfundet, kommuner og turismens organisationer om, hvordan vi kan inkludere unge i turismeerhvervene. Derudover er vi nødt til at tiltrække mere international arbejdskraft. Det duer ikke, at halvdelen af hotel- og restaurationsbranchen oplyser, at de godt kunne have haft mere aktivitet, hvis de kunne få de nødvendige medarbejdere.”

Læs hele den nye nationale turismestrategi: Veje til bæredygtig turismevækst National strategi for bæredygtig vækst i dansk turisme her.

Læs uddybende faktaark her og her

Pressekontakt:

For yderligere spørgsmål kontakt pressevagten i By-, Land- og Kirkeministeriet på tlf. 70 20 25 85 (ikke SMS) eller på mail på pressevagten@km.dk 

 

Nyhedsarkiv

12/12 2024

I dag lander en positiv besked i indbakken hos 47 ansøgere fra hele landet om støtte fra Landdistriktspuljen.

11/12 2024

Dansk turisme fortsætter den gode stime for året med den bedste oktober nogensinde for overnatninger fra udenlandske gæster.

10/12 2024

Folketinget har i dag modtaget regional- og landdistriktspolitisk redegørelse for 2024. Siden 2012 har der været udgivet en årlig redegørelse, som…

02/12 2024

Søndag d. 1. december er de nyvalgte menighedsråd tiltrådt.

26/11 2024

I dag har regeringen oversendt en turismepolitisk redegørelse til Folketinget. Det er første turismeredegørelse siden 2021. Dengang var…

18/11 2024

Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) har sammen med Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti,…