Kender du vinderen af Landdistriktsprisen 2024?

Minister for byer og landdistrikter, Morten Dahlin, udpeger vinderen af Landdistriktsprisen 2024 på årets Landdistriktskonference d. 11. november 2024. Du kan være med til at indstille de kandidater til prisen, som du mener, lægger store kræfter i at skabe attraktive lokalsamfund og positiv udvikling i landdistrikterne.

Du kan indstille ildsjæle, foreninger, virksomheder eller kommuner, som du mener, gør noget helt ekstraordinært for lokal udvikling i landdistrikterne.

Og måske bliver det netop din nominering, der løber med årets landdistriktspris.

”Landdistrikterne har nogle helt særlige udfordringer, men der er samtidige en masse gode eksempler på visionære tiltag og succeshistorier. Ofte skabes de i  de lokale fællesskaber, hvor man går sammen og trækker i. Jeg glæder mig meget til at uddele årets landdistriktspris”. siger minister for byer og landdistrikter, Morten Dahlin.


Nominer en kandidat

Alle har mulighed for at indstille enkeltpersoner, foreninger, virksomheder eller en kommune, der har bidraget særligt til at løfte et lokalsamfund.

Er det fx din nabo, brugsuddeler, en lokal forening, arbejdsgiver eller plankontoret på kommunen, der fortjener et klap på skulderen for sin indsats?

Send dit bud på en kandidat til landdistriktspulje@plst.dk. Din indstilling skal, ud over dine kontaktoplysninger, indeholde en begrundelse for nomineringen. Fristen for nomineringer er mandag den 2. september kl. 12.00.

Præmien er i år 30.000 kr. til vinderen af Landdistriktsprisen.

Prisen vil blive uddelt på årets landdistriktskonference den 11. november 2024.

Du kan ikke indstille dig selv, en forening hvor du selv sidder i bestyrelsen eller egen virksomhed til Landdistriktspuljen.

 

Kriterier for valg af vinder

Vinderen af Landdistriktsprisen vil blive vurderet ud på baggrund af følgende kriterier:

  • Har medvirket til at styrke fællesskabet i lokalsamfundet.
  • Har medvirket til at fremtidssikre lokalsamfundet.
  • Kan være til inspiration for andre lokalsamfund rundt om i landet.

 

Dommerpanel

Vinderen vælges af Det Rådgivende Udvalg for Landdistriktspuljen, der består af:

  • Nynne Larsby Friis
  • Tyge Mortensen
  • Birgitte Nielsen
  • Niels Skovgaard

 

Yderligere oplysninger

Har du spørgsmål til Landdistriktsprisen, kontakt da Plan- og Landdistriktsstyrelsen på tlf. 41717897 eller landdistriktspulje@plst.dk.

Nyhedsarkiv

12/12 2024

I dag lander en positiv besked i indbakken hos 47 ansøgere fra hele landet om støtte fra Landdistriktspuljen.

11/12 2024

Dansk turisme fortsætter den gode stime for året med den bedste oktober nogensinde for overnatninger fra udenlandske gæster.

10/12 2024

Folketinget har i dag modtaget regional- og landdistriktspolitisk redegørelse for 2024. Siden 2012 har der været udgivet en årlig redegørelse, som…

02/12 2024

Søndag d. 1. december er de nyvalgte menighedsråd tiltrådt.

26/11 2024

I dag har regeringen oversendt en turismepolitisk redegørelse til Folketinget. Det er første turismeredegørelse siden 2021. Dengang var…

18/11 2024

Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) har sammen med Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti,…