Kirkeminister Morten Dahlin udtaler:

”Folkekirkens økonomi er først og fremmest forankret hos de mange menighedsråd i hele landet. Men der er også en række opgaver, som bedst løses i fællesskab, og som finansieres af folkekirkens fælles kasse. Det gælder for eksempel uddannelse af præster og kirkemusikere, folkekirkens grønne omstilling, arbejdsmiljøindsatser og IT-understøttelse og meget andet. Jeg er glad for, at det igen i år har været muligt at finansiere vigtige og nødvendige fællesopgaver, som kan understøtte folkekirken, både lokalt og nationalt.

Det har ikke været nogen nem opgave i år. For folkekirkens fælleskasse er under pres. Det skyldes, at den har været stort set uændret i faste priser gennem en årrække, samtidig med at vi kan se, at der i stigende grad efterspørges fælles svar på nye og nødvendige opgaver i folkekirken. Derfor har vi nedsat et Udvalg vedrørende bæredygtig finansiering af folkekirkes fællesopgaver, og jeg ser frem til at modtage udvalgets anbefalinger i det nye år.” 

Omtrent 80 pct. af folkekirkens økonomi besluttes og finansieres af de lokale kasser, som bestyres af menighedsrådene.

Folkekirkens fælleskasse, den såkaldte fællesfond, finansierer de udgifter, som ikke dækkes lokalt, og er med sit budget på ca. 2 mia. kr. en hjørnesten i den folkekirkelige økonomi. Fællesfonden finansierer blandt andet en stor del af lønnen til præster i folkekirken samt Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter, landets tre kirkemusikskoler, Folkekirkens It og de ti stiftsadministrationer. Med beslutningen om fællesfondens budget for 2025 kender disse institutioner nu deres økonomiske rammer for det kommende år.

Der er kirkeministeren, som beslutter fællesfondens budget efter rådgivning fra budgetfølgegruppen, som også hører budgetsamrådet. Budgetfølgegruppen vedrørende fællesfonden består af en repræsentant for biskopperne, Provsteforeningen, Landsforeningen af Menighedsråd, stiftskontorcheferne og By-, Land- og Kirkeministeriet. Budgetsamrådet består af en læg repræsentant fra hver af de ti stiftsråd samt observatører fra Præsteforeningen og kirkefunktionærernes faglige organisationer.

Som led i fastlæggelsen af det årlige budget beslutter kirkeministeren også, hvordan omprioriteringsmidlerne til udviklingsopgaver og nye initiativer i folkekirken skal udmøntes. Omprioriteringsmidlerne består i af et årligt omprioriteringsbidrag på 2 pct. af driftsbudgettet for fællesfondens institutioner samt af eventuelle yderligere midler som følge af mindreforbrug m.v. efter særskilt beslutning. Kirkeministeren har således bl.a. godkendt en indstilling fra budgetfølgegruppen om, at der gennemføres besparelser gennem opgavebortfald hos fællesfondens institutioner på i alt 2,1 mio.kr. i 2025 og frem. Besparelserne er identificeret af institutionerne selv.

Trods disse og andre ekstraordinære tiltag har det i år ikke været muligt at imødekomme ansøgningerne til omprioriteringsmidler fuldt ud. Der er modtaget syv ansøgninger på i alt 20,3 mio. kr., og der er bevilget i 16,5 mio. kr. i 2025. Se nærmere nedenfor om fordeling af omprioriteringsmidlerne til ansøgerne.

Det bemærkes, at ministeren har nedsat et Udvalg vedrørende bæredygtig finansiering af folkekirkens fællesopgaver, som inden 1. maj 2025 forventes at fremlægge anbefalinger til, hvordan der fremover eventuelt kan skabes et øget råderum til finansiering af de fælles opgaver i folkekirken.

Nærmere om fordeling af omprioriteringsmidlerne

I 2025 er der ved fordeling af omprioriteringsmidlerne bevilget 16,5 mio. kr. stigende til 23,9 mio. kr. i 2028 til nye eller allerede eksisterende tiltag.

Fordelingen af omprioriteringsmidler fremgår af tabel 9.2 i budgettet. Der er tildelt omprioriteringsmidler til syv bevillingsmodtagere, hvoraf nogle af de nye eller opjusterede initiativer beskrives nedenfor.

Stiftsadministrationerne er tildelt et samlet bevillingsløft på 4,7 mio. kr. i 2025 og frem. Bevillingsløftet skal finansiere initiativer til samskabelse med det øvrige samfund, som har været midlertidigt finansieret indtil nu. 

Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter tildeles en forhøjelse af bevillingen på i alt 3,2 mio. kr. i 2025 stigende til 12,1 mio. kr. i 2028. Bevillingsløftet skal blandt andet finansiere Folkekirken i Tal, der indtil nu har været midlertidigt finansieret. Bevillingsløftet skal desuden bruges på flere andre af FUVs aktiviteter.

Der er endvidere afsat 5,6 mio. kr. i 2025 og frem til en styrkelse af bevillingen til personregistrering, grundet blandt andet et stigende antal digitaliseringsopgaver, herunder nye fællesoffentlige og specifikke krav til arbejdet med personregistrering.

Der er desuden afsat 2,2 mio. kr. fra 2025 og frem til fremtidig drift og udvikling af Folkekirkens Intranet, som indtil nu har været midlertidigt finansieret.

Fællesfondens budget for 2025 kan læses her