Undersøger psykisk arbejdsmiljø i folkekirken

Pressemeddelelse fra Kirkeministeriet den 30. april 2002

 

Knap hver fjerde af folkekirkens menighedsråd, præster og kirkefunktionærer modtager i disse dage et spørgeskema som led i en undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø i folkekirken.

 

Kirkeminister Tove Fergo har besluttet at få lavet undersøgelsen, fordi der i de senere år i flere sammenhænge er blevet talt om, at nogle ansatte i folkekirken har helbredsproblemer, som kan hænge sammen med deres psykiske arbejdsmiljø. Undersøgelsen omfatter 500 tilfældigt udvalgte sogne. Den gennemføres af professor, overlæge, dr. med Finn Gyntelberg og speciallæge Hans Ole Hein, Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik på Bispebjerg Hospital.

 

"Det er på tide, at vi får et ordentligt grundlag for at tale om de eventuelle problemer med det psykiske arbejdsmiljø i folkekirken. Den hidtidige omtale af og samtale om problemerne har i høj grad bygget på forlydender og enkelte situationer," siger kirkeminister Tove Fergo.

 

"Undersøgelsen, der gennemføres med anerkendte videnskabelige metoder, kan give os et billede af, hvor udbredte problemerne er, hvilke årsager der er til dem, og hvilke helbredsmæssige og andre konsekvenser de har for de ansatte i folkekirken. Det er selvfølgelig frivilligt for menighedsråd, præster og kirkefunktionærer, om de vil svare på spørgsmålene. Men jo flere, der svarer, jo bedre billede får vi af forholdene. Derfor er det vigtigt, at alle, som får tilsendt spørgeskemaer fra arbejdsmedicinerne, besvarer dem, uanset om de mener, der er problemer i deres sogn eller ej," siger ministeren.

 

Arbejdsmedicinerne vil i løbet af sommeren bearbejde svarene og udarbejde en rapport, som afleveres til kirkeministeren i eftersommeren. Kirkeminister Tove Fergo vil derefter i løbet af efteråret indbyde til en konference om det psykiske arbejdsmiljø i folkekirken.

Nyhedsarkiv

18/11 2024

Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) har sammen med Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti,…

14/11 2024

Aftalekredsen bag planloven er den 13. november 2024 blevet enige om at uddele ni særlige forsøgstilladelser til projekter inden for kyst- og…

11/11 2024

Minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin har i dag overrakt Landdistriktsprisen 2024 til Dagrofa på årets Landdistriktskonference i Vejle.

08/11 2024

Dansk turisme bliver ved med at levere og starter efteråret med den bedste september nogensinde. I alt var der 5,9 mio. overnatninger i september,…

06/11 2024

Vinderen af Landdistriktsprisen 2024 bliver kåret på årets Landdistriktskonference i Vejle den 11. november 2024.

04/11 2024

Dansk Diakoniråd og kirkeminister Morten Dahlin afholder i dag topmøde for diakoni på Christiansborg under temaet Diakoni og velfærdssamfundet.