Udviklingsfond støtter

Den folkekirkelige Udviklingsfond støtter 21 projekter med 2 mio. kr.

Den folkekirkelige Udviklingsfond har for 2013 bevilget i alt 2,0 mio. kr. i støtte til 21 projekter til fremme af folkekirkens arv og virke. Udviklingsfonden har modtaget 100 ansøgninger om støtte i 2013.

De 21 projekter præsenterer meget forskellige initiativer, hvoraf de fleste vedrører årets indsatsområde som er påsken. Projekterne forventes at kunne virke til gavn for mange på det folkekirkelige område.

Bevillingen af støtte er sket efter indstilling fra budgetfølgegruppen vedrørende fællesfonden. Indstillingen er sket i samarbejde med Den danske Præsteforening.

Den folkekirkelige Udviklingsfond støtter projekter og initiativer til udvikling af folkekirkens arv og virke.

Blandt de projekter, som får støtte er:

·    Påsken på spil. Udviklingen af et brætspil om påsken er nyskabende og relevant for oplysning om og refleksion overfor årets indsatsområde. Unge inddrages direkte i spillets udviklingsfase. Projektet har et stort udbredelsespotentiale, da det kan downloades gratis.

·    VesterbroPassionen. Folkekirken på Vesterbro på Vesterbro vil afvikle et anderledes passionsspil med inspiration fra flere forskellige genrer spændende fra middelalderens mysteriespil over radiodramatik til moderne lyskunst.  Projektet vil skabe opmærksomhed om påsken og kan inspirere til andre fremtidige projekter udenfor bydelen.

·    Den migrantåbne folkekirke. I en undersøgelse af nydanskeres brug af folkekirken tager projektet fat i et emne af stigende interesse og relevans for folkekirken. Der udarbejdes efterfølgende materiale, som kan inspirere til at invitere nydanskere ind i menigheden og styrke samspillet mellem dem og den danske menighed.

·    Mission og Messe. Til trods for ændringer i danskeres kirkegang identificerer projektet et fortsat behov for samtale og dialog mellem danskere og folkekirken om livets store og småbegivenheder. Ved at opstille standere til baby – og småbørnsmesser samt bryllupsmesser ønsker projektet at rykke samtalen ud af det traditionelle kirkerum og møde folk der, hvor de færdes. Der er tale om et toårigt projekt, som støttes med halvdelen af det ansøgte beløb. Messer af denne type er i stigning, særligt i hovedstadsområdet, hvorfor det vurderes, at projektet kan hente den resterende støtte andetsteds i folkekirken.

Den folkekirkelige Udviklingsfond har siden etableringen i 2007 tildelt støtte til samlet 103 projekter. En række af disse projekter er blevet udviklet og gennemført til gavn og glæde for de implicerede parter.

For at udbrede projekternes inspirationspotentiale til glæde for hele folkekirken bliver beskrivelser af de gennemførte projekter nu offentliggjort her på hjemmesiden. I projektbeskrivelserne kan man hente inspiration og ideer til lokale projekter, og der henvises til enten hjemmesider eller kontaktpersoner, hvor man kan lære mere om hvert projekt.

Information om ansøgningsfristen 2014 samt ansøgningsskema vil senere på året blive offentliggjort på hjemmesiden.

 

Se alle de støttede projekter

 

Nyhedsarkiv

18/11 2024

Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) har sammen med Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti,…

14/11 2024

Aftalekredsen bag planloven er den 13. november 2024 blevet enige om at uddele ni særlige forsøgstilladelser til projekter inden for kyst- og…

11/11 2024

Minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin har i dag overrakt Landdistriktsprisen 2024 til Dagrofa på årets Landdistriktskonference i Vejle.

08/11 2024

Dansk turisme bliver ved med at levere og starter efteråret med den bedste september nogensinde. I alt var der 5,9 mio. overnatninger i september,…

06/11 2024

Vinderen af Landdistriktsprisen 2024 bliver kåret på årets Landdistriktskonference i Vejle den 11. november 2024.

04/11 2024

Dansk Diakoniråd og kirkeminister Morten Dahlin afholder i dag topmøde for diakoni på Christiansborg under temaet Diakoni og velfærdssamfundet.