Stor lyst til nytænkning - 189 menighedsråd vælges på nye måder

189 af landets menighedsråd har søgt om at få lov til at afvikle de kommende valg på en ny måde. Dels kan man nøjes med at lade sig vælge for to år – mod i dag fire – og dels kan selve valget foregå på en mere enkel og demokratisk måde.

 

"Jeg er rigtig glad for, at så mange menighedsråd har kastet sig ud i at prøve noget nyt. Det viser mod og lyst til at få flere engageret og lyst til åben debat. Det er en af de veje, som vi skal gå for at skabe en mere levende folkekirke", siger ligestillings- og kirkeminister Manu Sareen. 

 

Med den nye forsøgsordning får kirkerne mulighed for at afvikle menighedsrådsvalget ved at indkalde til en valgforsamling. Her vælges så på helt almindelig demokratisk vis og med skriftlig afstemning - og gerne efter en debat - et nyt menighedsråd. Hvis ikke der senere kommer flere lister til valget, er det denne demokratiske forsamling, der har valgt det nye menighedsråd.

 

Formålet er at afprøve, om den form for valg giver en bedre og mere livlig debat. I dag er det ikke muligt at gennemføre et valg på et møde – kun at opstille en liste, som så måske eller måske ikke skal ud i kamp mod en anden liste.

 

Et andet hovedformål med forsøgsordningen er at åbne for, at man kan nøjes med at sidde i menighedsråd i to år. Baggrunden er, at erfaringen viser, at mange mennesker er skræmt af udsigten til at binde sig i fire år. Håbet er, at flere vil stille op til menighedsrådsvalget, der holdes til november.

 

189 menighedsråd svarer til hvert tiende menighedsråd i Danmark.

 

Fakta

Menighedsrådene kan i forbindelse med det kommende valg til menighedsråd på forsøgsbasis prøve en af disse tre muligheder:

 

1. Halvering af menighedsrådets funktionsperiode fra 4 til 2 år

Dette forsøg betyder, at valget til menighedsråd gennemføres efter de almindelige regler, men at det nye menighedsråds funktionsperiode forkortes, så den kun bliver 2 år. Der skal så holdes nyt valg til menighedsrådet i 2014, ligeledes for en funktionsperiode på 2 år.

 

2. Gennemførelse af valget på en valgforsamling

Dette forsøg indebærer, at valget af medlemmer samt stedfortrædere til menighedsrådet sker på et møde, der skal holdes tirsdag 11. september 2012. Valgforsamlingen er åben for alle medlemmer af folkekirken i sognet og valget sker efter en debat på mødet.

 

3. Den tredje type er en kombination af de to første typer

 

Se mere om menighedsrådsvalget og forsøgene hér.

Nyhedsarkiv

18/11 2024

Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) har sammen med Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti,…

14/11 2024

Aftalekredsen bag planloven er den 13. november 2024 blevet enige om at uddele ni særlige forsøgstilladelser til projekter inden for kyst- og…

11/11 2024

Minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin har i dag overrakt Landdistriktsprisen 2024 til Dagrofa på årets Landdistriktskonference i Vejle.

08/11 2024

Dansk turisme bliver ved med at levere og starter efteråret med den bedste september nogensinde. I alt var der 5,9 mio. overnatninger i september,…

06/11 2024

Vinderen af Landdistriktsprisen 2024 bliver kåret på årets Landdistriktskonference i Vejle den 11. november 2024.

04/11 2024

Dansk Diakoniråd og kirkeminister Morten Dahlin afholder i dag topmøde for diakoni på Christiansborg under temaet Diakoni og velfærdssamfundet.