Sogne- og provstistruktur i København

"Der er grund til at glæde sig over de ændringer i sognestrukturen i København, som er trådt i kraft 1. søndag i advent, samtidig med at de nyvalgte menighedsråd har taget fat på arbejdet."

 

Det siger kirkeminister Birthe Rønn Hornbech og fortsætter:

 

"Ændringerne i sognestrukturen er resultater af en grundig, demokratisk proces. Menighedsråd, provstiudvalg og stiftsråd har arbejdet meget konstruktivt sammen med biskop Erik Norman Svendsen om at få tilpasset strukturen gennem sammenlægning af sogne og beslutninger om, at nogle kirker skal anvendes på en anden måde end som traditionelle sognekirker. Det giver spændende muligheder for at få tilrettelagt det kirkelige liv i København, så det passer bedre til de ønsker og behov, som folkekirkens medlemmer i hovedstaden har i dag."

 

En arbejdsgruppe, som Kirkeministeriet havde nedsat til at udarbejde forslag til ændringer i provstiinddelingen i hele folkekirken, foreslog i 2006, at antallet af provstier i København skulle ændres fra 8 til 6 med virkning fra foråret 2009, hvor nye provstiudvalg skal træde i funktion.

 

Kirkeminister Birthe Rønn Hornbech har dog stillet en ændring i provstiinddelingen i København i bero. Hun siger:

 

"Det er min vurdering, at det vil være gavnligt at give tid til at få ændringerne i sognestrukturen implementeret, før der træffes beslutninger om ændringer i provstistrukturen. Jeg har derfor besluttet, at der ikke på nuværende tidspunkt skal ændres på provstiinddelingen i København. Det kan i stedet eventuelt ske, når der er blevet høstet erfaringer fra de ændringer i sognestrukturen, som nu bliver ført ud i livet."

Nyhedsarkiv

18/11 2024

Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) har sammen med Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti,…

14/11 2024

Aftalekredsen bag planloven er den 13. november 2024 blevet enige om at uddele ni særlige forsøgstilladelser til projekter inden for kyst- og…

11/11 2024

Minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin har i dag overrakt Landdistriktsprisen 2024 til Dagrofa på årets Landdistriktskonference i Vejle.

08/11 2024

Dansk turisme bliver ved med at levere og starter efteråret med den bedste september nogensinde. I alt var der 5,9 mio. overnatninger i september,…

06/11 2024

Vinderen af Landdistriktsprisen 2024 bliver kåret på årets Landdistriktskonference i Vejle den 11. november 2024.

04/11 2024

Dansk Diakoniråd og kirkeminister Morten Dahlin afholder i dag topmøde for diakoni på Christiansborg under temaet Diakoni og velfærdssamfundet.