Afskaffelsen af ministerialbogføringen betyder, at navngivninger og navneændringer for medlemmerne af de 10 trossamfund fremover sker ved anmeldelse til personregisterføreren i bopælssognet (uden for Sønderjylland), mens vielser for medlemmer af disse trossamfund registres af kommunen. Dette svarer til den ordning, der gælder for medlemmer af alle andre anerkendte trossamfund.
Ved vedtagelsen af trossamfundsloven i 2017 var det forudsat, at der skal udstedes neutrale attester, der ikke indeholder embedsstempler med kristne symboler.
Medlemmer af den danske folkekirke
Indførelsen af de nye religionsneutrale stempler har ingen påvirkning på attesterne til medlemmer af folkekirken. Her vil der stadig kunne bruges stempler med kristne symboler.
De religionsneutrale stempler er en praktisk foranstaltning, og et ønske fra bl.a. Det Jødiske Samfund i Danmark.
Er man ikke medlem af den danske folkekirke, så er det stadig muligt at bede om at få sine attester stemplet med et embedsstempel med kristne symboler.
Kirkeminister Louise Schack Elholm siger:
”Danmark er et kristent land, og det kommer ikke til at ændre sig. Danmark er også et land med flere trossamfund. Vi bryster os af at være rummelige, og derfor bliver der nu også mulighed for at udstede attester med religionsneutrale stempler til ikke medlemmer af folkekirken. En mulighed der blev besluttet for næsten 5 år siden, og som nu realiseres.”
Du kan læse mere om de nye religionsneutrale stempler her.