Rapport om bloktilskud samt lovforslag til høring

Pressemeddelelse den 10. november 2003

 

Kirkeministeren har i dag sendt en rapport om omlægning af statens tilskud til folkekirken til høring hos folkekirkelige myndigheder og organisationer. Samtidig har kirkeministeren sendt et forslag til ændringer i lov om folkekirkens økonomi til høring. Lovforslaget er til dels et supplement til det forslag, som findes i rapporten fra Udvalget vedrørende bloktilskud.

 

Regeringens økonomiudvalg traf i januar 2003 principbeslutning om, at statens tilskud til folkekirken skal omlægges fra de hidtidige specificerede bevillinger til en række forskellige formål til et samlet bloktilskud. Der blev derfor nedsat et udvalg med departementschef Finn Langager Larsen som formand og i øvrigt bestående af repræsentanter for biskopperne, Danmarks Provsteforening, Landsforeningen af Menighedsrådsmedlemmer, Finansministeriet og Kommunernes Landsforening. Udvalget fik til opgave at opstille en eller flere modeller for bloktilskud til folkekirken.

 

Omlægning til bloktilskud efter en model, som et enigt udvalg anbefaler, vil betyde, at folkekirken friere kan prioritere anvendelsen af de midler, der er til rådighed, herunder give mulighed for ansættelse af flere præster.

 

Udvalget foreslår i øvrigt, at der i lov om folkekirkens økonomi skal indsættes bestemmelser om etablering af et rådgivende udvalg vedrørende fællesfonden.

 

Særskilt har kirkeministeren i et forslag til ændringer i lov om folkekirkens økonomi, foreslået, at udvalgets forslag suppleres med den ændring, at rammerne for landskirkeskatten, der er fællesfondens primære indtægtskilde, skal fastsættes af Folketinget. Kirkeministeren foreslår dette for at styrke det det demokratiske element, idet landskirkeskattens størrelse efter de gældende regler fastsættes af kirkeministeren alene.

 

Udvalgets rapport samt forslaget til ændringer i lov om folkekirkens økonomi kan sammen med kirkeministerens brev til høringsparterne og en oversigt over høringsparterne findes nedenfor.

 


http://km.dk/pressemedd/20031110/167145.rtf

Forslag til Lov om ændring af lov om folkekirkens økonomi (RTF)
Bloktilskud fra staten til folkekirken - Rapport fra Udvalget vedr. bloktilskud til folkekirken (RTF)
Til høringsparterne (RTF)
Høringsliste vedrørende Bloktilskudsudvalgets Rapport samt supplerende lovforslag (RTF)

Nyhedsarkiv

18/11 2024

Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) har sammen med Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti,…

14/11 2024

Aftalekredsen bag planloven er den 13. november 2024 blevet enige om at uddele ni særlige forsøgstilladelser til projekter inden for kyst- og…

11/11 2024

Minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin har i dag overrakt Landdistriktsprisen 2024 til Dagrofa på årets Landdistriktskonference i Vejle.

08/11 2024

Dansk turisme bliver ved med at levere og starter efteråret med den bedste september nogensinde. I alt var der 5,9 mio. overnatninger i september,…

06/11 2024

Vinderen af Landdistriktsprisen 2024 bliver kåret på årets Landdistriktskonference i Vejle den 11. november 2024.

04/11 2024

Dansk Diakoniråd og kirkeminister Morten Dahlin afholder i dag topmøde for diakoni på Christiansborg under temaet Diakoni og velfærdssamfundet.