Priskonkurrence om nye salmemelodier

Kirkeministeriet har den 13. september 2007 udskrevet en åben priskonkurrence om nye melodier til fem af de salmer, som findes i Den Danske Salmebog. Der er for hver af de fem salmer en pris på 10.000 kr. til den melodi, som bedømmelseskomiteen vurderer som den bedste. Fristen for at indsende bidrag til konkurrencen er den 4. januar 2008.

 

Konkurrencen er det første af tre initiativer, som skal være med til at inspirere nutidige komponister og sangskrivere til at arbejde med salmemelodier og salmer.

 

Andet initiativ bliver et seminar i januar, hvor en indbudt kreds af komponister og sangskrivere kan drøfte salmemelodier og salmer og komme med bud på nye melodier til fem andre salmer i Den Danske Salmebog.

 

Tredje initiativ bliver et "salmeforum" på internettet. Det vil blive åbnet i foråret 2008. Resultaterne af den åbne priskonkurrence og seminaret vil blive offentliggjort på dette "salmeforum", hvor der også bliver mulighed for, at komponister og salmedigtere løbende kan få offentliggjort melodier og tekster.

 

Du følger, Herre, al min færd" - Tekst: K. L. Aastrup 1971 (nr. 21 i salmebogen)

 

Så bøjed den dødsdømte nakken - Tekst: Lisbeth Smedegaard 1991 (nr. 188 i salmebogen)

 

I den nat af stumme skrig - Tekst: Sten Kaalø 1998 (nr. 239 i salmebogen)

 

Midt iblandt os er Guds rige - Tekst: N. F. S. Grundtvig 1853 (nr. 320 i salmebogen)

 

Den Mægtige finder vi ikke - Tekst: Holger Lissner 1989 og 1996 (nr. 414 i salmebogen).

 

Læs mere om konkurrencen om nye melodier til salmer

Nyhedsarkiv

18/11 2024

Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) har sammen med Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti,…

14/11 2024

Aftalekredsen bag planloven er den 13. november 2024 blevet enige om at uddele ni særlige forsøgstilladelser til projekter inden for kyst- og…

11/11 2024

Minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin har i dag overrakt Landdistriktsprisen 2024 til Dagrofa på årets Landdistriktskonference i Vejle.

08/11 2024

Dansk turisme bliver ved med at levere og starter efteråret med den bedste september nogensinde. I alt var der 5,9 mio. overnatninger i september,…

06/11 2024

Vinderen af Landdistriktsprisen 2024 bliver kåret på årets Landdistriktskonference i Vejle den 11. november 2024.

04/11 2024

Dansk Diakoniråd og kirkeminister Morten Dahlin afholder i dag topmøde for diakoni på Christiansborg under temaet Diakoni og velfærdssamfundet.