Positivt resultat for fællesfonden i 2006

Fællesfondens regnskab for 2006 er nu offentliggjort i "Årsrapport for fællesfonden 2006". Fællesfonden kom ud af året med et positivt resultat på 3,9 mio. kr., mens der i 2005 var et negativt resultat på 4,5 mio. kr.

 

Resultatet for 2006 var budgetteret til 8,3 mio. kr. De tre største afvigelser i forhold til budgettet er på finansielle poster, folkekirkens IT og folkekirkens forsikring.

 

Ved udgangen af 2006 er fællesfondens økonomi blevet adskilt fra stiftsmidlerne. I den forbindelse har fællesfonden afregnet med kapitalejerne. På grund af rentestigningen i løbet af 2006 og det dermed forbundne fald i obligationskurser har fællesfonden måtte refundere forskellen mellem bogført værdi og markedsværdi til fordel for kapitalejerne. Resultatet på de finansielle poster blev derfor udgifter på 18,7 mio. kr., mens der var budgetteret med en indtægt på 28,4 mio. kr., en forskel på 47,1 mio. kr.

 

Når fællesfonden kom ud af 2006 med et positivt resultat til trods for det negative resultat på de finansielle poster, skyldes det først og fremmest, at udgifterne til folkekirkens forsikring blev 30,5 mio. kr. mindre end budgetteret, og at udgifterne til folkekirkens IT blev 10,7 mio. kr. mindre end budgetteret.

 

Fællesfondens årsregnskab er revideret af Rigsrevisionen og er for andet år forsynet med en revisionspåtegning. Revisionen har ikke givet anledning til forbehold.

 

Læs "Årsrapport 2006 for fællesfonden" - PDF

Nyhedsarkiv

18/11 2024

Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) har sammen med Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti,…

14/11 2024

Aftalekredsen bag planloven er den 13. november 2024 blevet enige om at uddele ni særlige forsøgstilladelser til projekter inden for kyst- og…

11/11 2024

Minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin har i dag overrakt Landdistriktsprisen 2024 til Dagrofa på årets Landdistriktskonference i Vejle.

08/11 2024

Dansk turisme bliver ved med at levere og starter efteråret med den bedste september nogensinde. I alt var der 5,9 mio. overnatninger i september,…

06/11 2024

Vinderen af Landdistriktsprisen 2024 bliver kåret på årets Landdistriktskonference i Vejle den 11. november 2024.

04/11 2024

Dansk Diakoniråd og kirkeminister Morten Dahlin afholder i dag topmøde for diakoni på Christiansborg under temaet Diakoni og velfærdssamfundet.