Udvalget om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken blev i september 2012 nedsat af regeringen med opbakning fra alle partier i Folketinget. I dag fremlægger udvalget så sine foreløbige overvejelser og nogle modeller for styringen af folkekirken i et samlet debatoplæg.
I løbet af de næste måneder inviterer udvalget til en række debatmøder i hele landet. På debatmøderne vil udvalgets medlemmer samle input til det videre arbejde med den endelige betænkning, der skal afleveres til regeringen inden udgangen af marts 2014.
Ligestillings- og kirkeminister Manu Sareen siger:
"Det er meget vigtigt, at der nu kommer en bred og åben debat om, hvordan folkekirkens styre skal være i fremtiden. Folkekirken er jo ikke statens, de politiske partiers eller særlige kirkelige grupperingers kirke. Folkekirken er for os alle.
Det er noget af det, som udvalget peger på med beskrivelsen af folkekirkens fundament og de forskellige pejlemærker, som efter udvalgets mening må indgå i vurderingen af, hvordan folkekirken skal styres.
Jeg håber, at mange i de næste seks måneder vil deltage i debatten, både om det grundlag, som udvalget ridser op, og om de modeller, som udvalget skitserer.
Bred debat vil være med til at give udvalget et godt grundlag for sine endelige overvejelser og forslag. Jeg glæder mig til at lytte."
Udvalget har til opgave at komme med anbefalinger til, hvordan Folkekirken skal styres i fremtiden, med særligt fokus på den fælles, landsdækkende del af folkekirkens økonomi, og indre kirkelige anliggender som gudstjenesteordning, ritualer, dåb, konfirmation, salmebog og bibeloversættelse.
Udvalgets formand er tidligere ombudsmand, professor, dr. jur. Hans Gammeltoft-Hansen, og udvalgets 20 medlemmer repræsenterer tilsammen et bredt udsnit af kirkelige og kirkepolitiske interesser og holdninger.
Fakta om debatoplægget
Debatoplægget fra udvalget består af fire hovedafsnit.
Første hovedafsnit beskriver folkekirkens opgave og fundament som evangelisk-luthersk kirke og i tilknytning hertil seks pejlemærker, som efter udvalgets opfattelse må indgå i vurderingen af modeller for folkekirkens styre. De seks pejlemærker er: "Nært forhold mellem staten og folkekirken" - "Folkekirkens tilstedeværelse overalt" - "Præstens uafhængighed" - "Rummelighed og frihed" - "2200 menigheder - én folkekirke" - "Demokratisk legitimitet".
Andet hovedafsnit beskriver folkekirkens indre anliggender, og hvordan de reguleres i dag. Derefter skitseres forskellige modeller for, hvordan styringen af dem kan udformes. Modellerne spænder fra, at der skabes større klarhed om styringen ved, at den nuværende ordning, der er sædvanebestemt, bliver lovreguleret og suppleret med en pligt for ministeren til bl.a. at inddrage biskopperne, til at et nyt folkekirkeligt organ får den helt afgørende kompetence i forhold til styring og regulering af indre anliggender.
Tredje hovedafsnit beskriver den fælles del af folkekirkens økonomi og fælles kerneanliggender, og hvordan de styres i dag. Derefter skitseres forskellige modeller for, hvordan styringen af den fælles økonomi og fælles kerneanliggender kan udformes. Modellerne spænder fra en lovregulering med udgangspunkt i den nuværende ordning, hvor Folketinget og ministeren for ligestilling og kirke har kompetencen, til at et nyt folkekirkeligt organ får den helt afgørende kompetence i forhold til styring af den fælles økonomi.
Fjerde hovedafsnit handler om muligheder for at kombinere modeller for styring af indre anliggender med modeller for styring af økonomi og fælles anliggender.
Debatoplægget er udsendt til alle menighedsråd og mange andre interesserede i folkekirken. Debatoplægget kan også sammen med supplerende materiale ses på denne side.
Fakta om den videre proces
- Frem til efteråret afholdes et debatmøde i hvert af folkekirkens 10 stifter samt på Bornholm. Disse debatmøder holdes i løbet af juni samt sidste halvdel af august og første halvdel af september. En oversigt over møderne findes på denne side.
- Herefter genoptager udvalget sit arbejde. Udvalget skal aflevere sin endelige betænkning til Regeringen inden udgangen af marts 2014.
- Herefter sendes betænkningen i en egentlig høring.
- Herefter begynder de politiske forhandlinger.
