Opgave- og rollefordeling mellem provstier, stifter, Landsforeningen af Menighedsråd og Kirkeministeriet

En arbejdsgruppe nedsat af Kirkeministeriet, Landsforeningen af Menighedsråd, stifterne og provstierne har i det forløbne år beskæftiget sig med opgave- og rollefordeling mellem Kirkeministeriet, stifterne, provstierne og Landsforeningen af Menighedsråd.

 

Formålet var at sikre, at folkekirkens ressourcer anvendes bedst muligt, og at menighedsrådene sikres en optimal rådgivning.  

 

Arbejdsgruppens arbejde blev udmøntet i en rapport, hvor hovedanbefalingerne er:

  • Stifterne yder en generel rådgivning og myndighedsudøvelse på det personaleadministrative område og byggesager.
  • Landsforeningen yder partsrådgivning til menighedsrådene vedrørende arbejdsmiljø, økonomisk administration og bistand i personalesager.
  • Der nedsættes et permanent koordineringsudvalg, som får til opgave at sikre samarbejde mellem Kirkeministeriet, stifterne, provstierne og Landsforeningen af Menighedsråd, herunder hvordan parterne kan sikre den bedste hjælp til menighedsrådene i deres rolle som arbejdsgivere. I koordineringsudvalget er alle parter repræsenteret.
  • Kirkeministeriet udarbejder retningslinjer for autorisering af gældende standardparadigmer og vejledninger, fx ansættelsesbeviser.
  • Der udarbejdes et cirkulære om løn- og ansættelsesvilkår for provstikonsulenter og at Landsforeningen og stifterne samarbejder om at uddanne og orientere provstikonsulenterne:
    • Landsforeningen tilbyder et forum for erfaringsudveksling og uddannelse.
    • Stiftsadministrationerne og Kirkeministeriet tilbyder nødvendig og aktuel viden om løn- og ansættelsesvilkår.

 

Opmærksomheden henledes på, at for så vidt angår rapportens konklusioner om løn- og ansættelsesvilkår for provstikonsulenter er der ikke truffet nogen endelig beslutning.

 

Se rapporten Opgave- og rollefordeling mellem prosvtiudvalg, stiftadministrationer, Landsforeningen af Menighedsråd og Kirkeministeriet (pdf)

Nyhedsarkiv

18/11 2024

Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) har sammen med Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti,…

14/11 2024

Aftalekredsen bag planloven er den 13. november 2024 blevet enige om at uddele ni særlige forsøgstilladelser til projekter inden for kyst- og…

11/11 2024

Minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin har i dag overrakt Landdistriktsprisen 2024 til Dagrofa på årets Landdistriktskonference i Vejle.

08/11 2024

Dansk turisme bliver ved med at levere og starter efteråret med den bedste september nogensinde. I alt var der 5,9 mio. overnatninger i september,…

06/11 2024

Vinderen af Landdistriktsprisen 2024 bliver kåret på årets Landdistriktskonference i Vejle den 11. november 2024.

04/11 2024

Dansk Diakoniråd og kirkeminister Morten Dahlin afholder i dag topmøde for diakoni på Christiansborg under temaet Diakoni og velfærdssamfundet.