Det er slet ikke så umuligt at skabe interesse om menighedsrådsarbejdet, som meget ellers tyder på. Opskriften på større villighed til valg er personlige opfordringer til dem, der overvejer det.
Det viser en ny undersøgelse foretaget af Folkekirkens Uddannelses-og Videnscenter for Kirkeministeriet. Undersøgelsen ”Kandidatvillighed – at være eller ikke være kandidat til menighedsrådet” har i en stikprøve-undersøgelse med svar fra 2.719 folkekirkemedlemmer stillet spørgsmålet ”Er du villig til at stille op som kandidat til et menighedsrådsvalg?”
Og 7,9 procent af de adspurgte har svaret ”Ja, jeg har allerede overvejet det” eller ”Ja, hvis jeg blev opfordret til det”.
Det er et højere tal, end det senest afholdte menighedsrådsvalg ellers antyder. Her viste flere tal nemlig, at interessen fortsat er dalende - der var kun afstemningsvalg til 54 ud af 1699 menighedsråd eller omregnet ca. 3 procent. I de øvrige 97 procent stillede kun en enkelt liste op – i flere tilfælde med færre kandidater end antallet af folkekirkemedlemmer i sognet tilsagde, der skulle være.
Den nye undersøgelse underbygger den formodning, at den klart vigtigste faktor for opstilling er, at de adspurgte får en personlig opfordring til at stille op. 6 procent har svaret, at det netop er det, der ville kunne få dem til at stille op.
Hvis man omregner stikprøvens tal til hele befolkningen, svarer det til, at op imod 280.000 personer er villige til at stille op til menighedsrådet.
Baggrunden for undersøgelsen er, at et udvalg under Kirkeministeriet i løbet af foråret 2017 skal komme med forslag til en fremtidig valgform for kommende menighedsrådsvalg. Målet er at skabe større fleksibilitet og samtidig sikre den fortsatte demokratiske legitimitet om menighedsrådsvalget.
Spørgsmål til undersøgelsen kan rettes til sociologisk vidensmedarbejder Steen Marqvard Rasmussen, Folkekirkens Uddannelses-og Videnscenter, tlf. 21 18 12 04.
Hent bogen om den nye undersøgelse her. Sammenfatningen på siden 13-22 giver et overblik over alle de vigtigste resultater.