Ny IT-strategi kommer kirkens brugere i møde

IT-strategier har det med at blive nørdede, tekniske svar, som er svært forståelige for de fleste. Men nu kommer folkekirken med en ny digital IT-strategi medlemmerne i møde med det formål at gøre kontakten mellem kirke og medlemmer nemmere, smidigere og hurtigere.

 

F.eks. vil den nye strategi betyde, at vielses-, dåbs-og navneattester endegyldigt forsvinder på papirform og i fremtiden i stedet kun leveres elektronisk fra kirkekontorerne.

 

Desuden vil Kirkekalenderen som applikation til smartphones få tilføjet funktioner, hvor man kan få anbefalet ikke bare gudstjenester men også kirkelige arrangementer i de områder, man normalt færdes i – f.eks. på vejen mellem hjem og arbejde.

 

Disse oplysninger kan sognene også supplere med informationer til Kirkekalenderen, hvor man kan se f.eks. historierne bag kirkebygninger og deres interiør.

 

Kirkeminister Bertel Haarder ser den nye strategi som en naturlig støtte fra Folkekirkens IT til ikke bare administrative IT-løsninger men også som leverandør af teknologier, folkekirken kan bruge til at drive kirke med.

 

- Det er kun godt, at vi får udfaset brugen af papir på kirkekontoret. Og så er det også helt oplagt, at for mange vil det være meget nyttigt hurtigt at kunne skaffe sig overblik over de kirkelige arrangementer, man kommer forbi på sin vej. Man behøver jo ikke altid holde sig til egen sognekirke og dens arrangementer, siger Bertel Haarder.

 

Den samlede nye IT-strategi kan ses her.

Nyhedsarkiv

08/04 2025

Både folkekirken og skiftende kirkeministre har gennem flere år efterlyst for-enkling og mindre administrativt bøvl for landets…

02/04 2025

Minister for landdistrikter Morten Dahlin udpeger vinderen af Landdistriktsprisen 2025 på årets landdistriktskonference den 22. september 2025. Du kan…

13/03 2025

Danmark skal fortsat udvikle sig som et foregangsland for grøn erhvervsudvikling. Det skal blandt andet ske igennem mere grøn strøm fra nye…

10/03 2025

Minister for byer og landdistrikter, Morten Dahlin, vil have flere udviklingsmuligheder i hovedstadsområdet og forstæderne. Derfor sætter han i dag…

06/03 2025

Der er i 2025 afsat 43,2 millioner kroner til landdistriktspuljen, som støtter foreninger og aktiviteter, der skaber liv og udvikling i…

26/02 2025

Børn og unges trivsel var det centrale tema under de nordiske samarbejdsministres møde i København den 26. februar. Børn og unge er en prioriteret…