Ny direktør i Plan- og Landdistriktsstyrelsen

Christian Vind bliver ny direktør i Plan- og Landdistriktsstyrelsen. Han kommer fra en stilling som afdelingschef i Miljøministeriet. Christian Vind har desuden mellem 2022 og 2023 være konstitueret departementschef i Miljøministeriet.

Christian Vind tiltræder stillingen som direktør i Plan- og Landdistriktsstyrelsen den 1. marts 2024. Vind er uddannet cand.scient.pol. fra Københavns Universitet. Han overtager direktørstillingen efter Sigmund Lubanski, som er blevet direktør i Slots- og Kulturstyrelsen.

 

”Det er med stor glæde, at vi kan byde Christian Vind velkommen som ny styrelsesdirektør for Plan- og Landdistriktsstyrelsen. Christian Vind er med sin stærke faglige profil, sit engagement og sin høje integritet som topembedsmand den helt rette til at stå i spidsen for Plan- og Landdistriktsstyrelsens vigtige arbejde for at skabe udvikling og muligheder i hele Danmark sammen med styrelsens mange dygtige medarbejdere,” siger departementschef i By-, Land- og Kirkeministeriet Christian Dons Christensen.

 

”Jeg glæder meget til at møde medarbejdere og chefer. Jeg ser frem til samarbejdet, og arbejdet med de centrale rammer for den fysiske planlægning i hele landet. Sammen skal vi løfte vigtige samfundsopgaver, på tværs af udbygningen af vedvarende energi og sikringen af sammenhængen mellem land og by,” siger Christian Vind om arbejdet som direktør i Plan- og Landdistriktsstyrelsen.

 

Plan- og Landdistriktsstyrelsen er en del af By-, Land- og Kirkeministeriet. Styrelsen har ansvar for fysisk planlægning og byudvikling samt udviklingen af landdistrikter og de små øsamfund. Styrelsen har hovedkontor i København og kontor i Nykøbing Falster.

 

Pressekontakt

By-, Land- og Kirkeministeriets pressefunktion:

E-mail: pressevagten@km.dk

Nyhedsarkiv

05/02 2025

Som led i udmøntningen af aftale om Gode rammevilkår for test af prototype- og serie 0-vindmøller blev det d. 1. februar 2024 aftalt mellem regeringen…

30/01 2025

Minister for byer og landdistrikter, Morten Dahlin, har udpeget en ny bestyrelse for VisitDenmark fra 1. februar 2025.

29/01 2025

Morten Dahlin (V), minister for nordisk samarbejde, har udnævnt tidligere skatteminister Karsten Lauritzen (V) til Danmarks nye repræsentant i…

29/01 2025

Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) har sammen med Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det…

12/12 2024

I dag lander en positiv besked i indbakken hos 47 ansøgere fra hele landet om støtte fra Landdistriktspuljen.

11/12 2024

Dansk turisme fortsætter den gode stime for året med den bedste oktober nogensinde for overnatninger fra udenlandske gæster.