Minister: Konfirmationsforberedelse og folkeskolereform passer sammen

Konfirmationsforberedelsen og folkeskolereformen passer fint sammen. Det skriver kirkeminister Marianne Jelved og undervisningsminister Christine Antorini i et fælles brev til alle landets kommunalbestyrelser, biskopper, provster og præster.

 

Baggrunden er, at der i den seneste tid har været rejst kritik af, at folkeskolereformen har ført til, at den hidtil kendte konfirmationsforberedelse er kommet under pres. Reformen betyder, at skoledagen er blevet forlænget. Og den samlede undervisningstid i 7. og 8. klasse på 1.400 klokketimer om året har nogle steder fået skyld for at skubbe konfirmationsforberedelsen væk fra den vante placering, som ofte har været to sammenhængende timer om morgenen.

 

Men sådan behøver det ikke være, skriver Marianne Jelved og Christine Antorini.

 

I brevet understreger de, at folkeskolereformen og konfirmationsforberedelsen begge på flere forskellige måder kan tilgodeses indenfor lovgivningens rammer. Det demonstreres i et medfølgende modelkatalog, hvor det på 16 forskellige måder lokalt er lykkedes at få tidskabalen til at gå op.

 

- Det drejer sig om at få spredt de gode eksempler, for selv om der er udtrykkelige regler for både skoleundervisning og konfirmationsforberedelse, så er det langtfra en umulig kabale, siger Marianne Jelved.

 

F.eks. er et skoleår ofte udregnet som et 40 uger langt forløb med gennemsnitligt 35 ugentlige klokketimer. Men det er en årsnorm, og der er ikke noget, der hindrer en kommunalbestyrelse i at give mulighed for efter lokale ønsker og behov at tilrettelægge undervisningstiden på en anden måde. Det kan indebære, at længden af skoledagen varierer fra dag til dag eller fra uge til uge.

Læs brevet her

Nyhedsarkiv

08/04 2025

Både folkekirken og skiftende kirkeministre har gennem flere år efterlyst for-enkling og mindre administrativt bøvl for landets…

02/04 2025

Minister for landdistrikter Morten Dahlin udpeger vinderen af Landdistriktsprisen 2025 på årets landdistriktskonference den 22. september 2025. Du kan…

13/03 2025

Danmark skal fortsat udvikle sig som et foregangsland for grøn erhvervsudvikling. Det skal blandt andet ske igennem mere grøn strøm fra nye…

10/03 2025

Minister for byer og landdistrikter, Morten Dahlin, vil have flere udviklingsmuligheder i hovedstadsområdet og forstæderne. Derfor sætter han i dag…

06/03 2025

Der er i 2025 afsat 43,2 millioner kroner til landdistriktspuljen, som støtter foreninger og aktiviteter, der skaber liv og udvikling i…

26/02 2025

Børn og unges trivsel var det centrale tema under de nordiske samarbejdsministres møde i København den 26. februar. Børn og unge er en prioriteret…