Millioner til sjælesorg, kirkemusikskoler og middelalderkirker

Kirkeminister Bertel Haarder har fastsat budgettet for folkekirkens fællesfond. Og med en samlet bevilling på knapt tolv millioner kroner sætter han nu en buket af folkekirkelige initiativer i gang.

Pengene kommer fra folkekirkens fællesfonds såkaldte omprioriteringspulje, og de går til vidt forskellige projekter – spændende fra sjælesorg på nettet over en undersøgelse af middelalderkirkernes status som kulturelle samlingspunkter til kampagner, der skal skabe opmærksomhed om det kommende menighedsrådsvalg.

Biskoppernes ”Sjælesorg på nettet” modtager over en tre-årig periode  4,5 millioner kroner.  Her er det tanken, at der skal formidles tilbud om sjælesorg hos den lokale præst. Men samtidig skal net-tilbuddet også tilbyde anonym sjælesorg  der, hvor mange mennesker i dag er – nemlig online. Det er meningen, at der tilknyttes en tidsbegrænset  funktionspræst  som leder af projektet, og desuden at det skal forankres i et af stifterne.

Ph. d. projektet ”Middelalderkirkens bygning: Betydning, udvikling og transformation” skal over en fire-årig periode undersøge, hvordan de gamle kirkers særstatus i lokalsamfund bevares og udvikles i en tid, hvor mange middelalderkirker bruges til andre aktiviteter end som hjemsted for kirkelige handlinger.

Kirkemusikskolerne i henholdsvis Roskilde og Vestervig står til at modtage 900.000 kroner hvert år i de næste fire år – det sætter dem i stand til at opretholde deres nuværende aktivitetsniveau.

Og i anledning af det kommende menighedsrådsvalg står Landsforeningen af Menighedsråd og Kirkeministeriet samlet til at modtage knapt to millioner kroner til henholdsvis en koordineret  lokal og en landsdækkende kampagne, der skal øge opmærksomheden om valget.

Det samlede budget for fællesfonden – herunder projekter som er finansieret af omprioriteringspuljen – kan ses her. 

Nyhedsarkiv

18/11 2024

Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) har sammen med Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti,…

14/11 2024

Aftalekredsen bag planloven er den 13. november 2024 blevet enige om at uddele ni særlige forsøgstilladelser til projekter inden for kyst- og…

11/11 2024

Minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin har i dag overrakt Landdistriktsprisen 2024 til Dagrofa på årets Landdistriktskonference i Vejle.

08/11 2024

Dansk turisme bliver ved med at levere og starter efteråret med den bedste september nogensinde. I alt var der 5,9 mio. overnatninger i september,…

06/11 2024

Vinderen af Landdistriktsprisen 2024 bliver kåret på årets Landdistriktskonference i Vejle den 11. november 2024.

04/11 2024

Dansk Diakoniråd og kirkeminister Morten Dahlin afholder i dag topmøde for diakoni på Christiansborg under temaet Diakoni og velfærdssamfundet.