Menighedsråd på den lette måde

Kirkeminister Bertel Haarder er nu klar med første synlige resultater af kampagnen mod unødigt administrativt bøvl i det lokale kirkearbejde.

Mange menighedsråd har klaget over, at økonomi, regler og administration tager for meget af deres tid. Nu er de mest håndgribelige og enkle råd til en nemmere hverdag kogt ind til en pjece, som udsendes til alle landets 2.170 sogne.

- Jeg er glad, hver gang hverdagen kan lettes for de 12.500 mennesker, som bruger en god del af deres fritid på at sidde i menighedsrådet. De er folkekirkens rygrad, og vi skylder ikke at overbebyrde dem med mere bøvl og besvær end højst nødvendigt, siger Bertel Haarder.

Pjecen er et sammenkog af de meget forskellige vilkår for menighedsrådsarbejdet, den store undersøgelse ”Menighedsråd på jeres måde” sidste år afdækkede er virkeligheden for de tusindvis af folkevalgte. Undersøgelsens hovedkonklusion var, at der nærmest ikke findes to menighedsråd, som har organiseret arbejde og opgaveløsning på identiske måder.

Der er heller ikke en linje i, om det er de store menighedsråd med op til 15 medlemmer eller de små med ned til fem, der synes, arbejdet er overskueligt og til at organisere på en god måde.

- Det er meget vigtigt, at de enkelte menighedsråd kan bruge energien på lige præcis det, de brænder for. Jeg ser det som min vigtigste opgave at sørge for, at vi har de bedste rammer for det, siger Bertel Haarder.

Den nye pjece vil nu blive udsendt til alle landets menighedsråd, og det er ministerens håb, at den vil blive brugt til at finde konkrete svar.

- I frivillige foreninger med 12.500 valgte medlemmer er det jo ikke nødvendigvis nye, smarte metoder eller arbejdsgange, man skal opfinde. Det kan ofte handle om enkle svar, man bare ikke lige selv havde tænkt på, men som andre har haft gavn af, siger Bertel Haarder.

 Link til pjecen i PDF.

 

Nyhedsarkiv

08/04 2025

Både folkekirken og skiftende kirkeministre har gennem flere år efterlyst for-enkling og mindre administrativt bøvl for landets…

02/04 2025

Minister for landdistrikter Morten Dahlin udpeger vinderen af Landdistriktsprisen 2025 på årets landdistriktskonference den 22. september 2025. Du kan…

13/03 2025

Danmark skal fortsat udvikle sig som et foregangsland for grøn erhvervsudvikling. Det skal blandt andet ske igennem mere grøn strøm fra nye…

10/03 2025

Minister for byer og landdistrikter, Morten Dahlin, vil have flere udviklingsmuligheder i hovedstadsområdet og forstæderne. Derfor sætter han i dag…

06/03 2025

Der er i 2025 afsat 43,2 millioner kroner til landdistriktspuljen, som støtter foreninger og aktiviteter, der skaber liv og udvikling i…

26/02 2025

Børn og unges trivsel var det centrale tema under de nordiske samarbejdsministres møde i København den 26. februar. Børn og unge er en prioriteret…