Det er den altovervejende grund til, at flere nybagte forældre fravælger barnedåben. I perioden 2009-2013, hvorfra de seneste tal stammer, faldt dåbsprocenten fra 70,4 til 63,9. Nu har en ny undersøgelse søgt svar på, hvorfor nybagte forældre fravælger barnedåben, og individualiseringen er den tendens, der slår kraftigst igennem. Ydre autoriteter tillægges mindre betydning ? tradition er heller ikke så vigtig.
Kirkeminister Marianne Jelved ser undersøgelsen som en interessant afdækning af forældrenes motiver for valg og fravalg.
- Man kan jo se, at der er en hel del, der ikke synes, det er et problem at gå til f.eks. babysalmesang men samtidig fravælger dåben. Det viser jo, at de ikke har et problem med kirken som institution, siger Marianne Jelved.
Samtidig mener hun dog, at hvis folkekirken vil vende udviklingen i dåbstallet, så er der ikke meget tvivl om, hvem der har opgaven.
- Menighedsrådene har det jo som deres flotteste og stolteste opgave at få kirkelivet omkring den lokale sognekirke til at blomstre, så hvis der er et problem, så er det menighedsrådene, der har en opgave at løfte, siger Marianne Jelved.
I undersøgelsen "Dåb eller ej - rapport om småbørnsforældres til-og fravalg af dåb" er 1024 forældre bosat i Sydhavn Sogn i København blevet interviewet om motiver for valg og fravalg af dåb.
For gruppen af forældre der valgte at få deres børn døbt, kommer dåbens religiøse betydning ind som den femtevigtigste årsag til valget. Flere forældre ser dåben som en familietradition, en måde at give barnet et navn på, som en del af det at være dansk eller som den fjerdevigtigste årsag: For slet og ret at fejre barnets fødsel.
For gruppen af forældre der fravalgte dåben var en afvisning af den kristne trosbekendelse og at forældrene tilhørte en anden religion henholdsvis den anden-og tredievigtigste årsag.