Menighedsråd får ny og enkel digital hjælp

Husk adressen  www.godtfrastart.dk - det er den nye og enkle vej til hjælp for de nye menighedsrådsmedlemmer, som nu står foran at skulle i gang med arbejdet i den kommende fire-årige embedsperiode.

I et samarbejde mellem Landsforeningen af Menighedsråd, Kirkeministeriet og stifterne er siden udviklet til at klæde de nye medlemmer på, så de hurtigt kan orientere sig om menighedsrådets rolle og opgaver, økonomi, kirkeliv, samarbejde og meget mere.

Den nye hjemmeside er et af flere forsøg på at imødekomme den kritik, der igennem de seneste år har lydt om, at arbejdet i menighedsrådet er for bureaukratisk, for administrativt tungt eller bare svært at forstå. Det har været et bærende princip for udviklingen af siden, at den skal være til at forstå – også for den forudsætningsløse.

På siden kan man foruden videoer og enkelte tekster og prøve sig selv og sin viden af med quizzer – og så rummer siden også en introduktion til Den Digitale Arbejdsplads (DAP), som er det centrale sted for oplysning om nyheder, vejledninger, love og regler for folkekirken.

Informationerne på www.godtfrastart.dk. bliver lagt ud i etaper på den måde, at der ”startes blødt” med menighedsrådets rolle, struktur og fordeling af opgaver. Siden udbygges med oplysninger om f.eks. formelle krav til menighedsrådets rolle som arbejdsgiver og den økonomi, som rådene også skal forvalte.

De nyvalgte menighedsrådsmedlemmer får selv adgang til DAP tyve dage efter den officielle valgdag for menighedsrådsvalget den 8. november.

Men de kan altså allerede nu begynde arbejdet ved at klikke sig ind på www.godtfrastart.dk.

Nyhedsarkiv

08/04 2025

Både folkekirken og skiftende kirkeministre har gennem flere år efterlyst for-enkling og mindre administrativt bøvl for landets…

02/04 2025

Minister for landdistrikter Morten Dahlin udpeger vinderen af Landdistriktsprisen 2025 på årets landdistriktskonference den 22. september 2025. Du kan…

13/03 2025

Danmark skal fortsat udvikle sig som et foregangsland for grøn erhvervsudvikling. Det skal blandt andet ske igennem mere grøn strøm fra nye…

10/03 2025

Minister for byer og landdistrikter, Morten Dahlin, vil have flere udviklingsmuligheder i hovedstadsområdet og forstæderne. Derfor sætter han i dag…

06/03 2025

Der er i 2025 afsat 43,2 millioner kroner til landdistriktspuljen, som støtter foreninger og aktiviteter, der skaber liv og udvikling i…

26/02 2025

Børn og unges trivsel var det centrale tema under de nordiske samarbejdsministres møde i København den 26. februar. Børn og unge er en prioriteret…