Med mobilen i Mindelunden

Besøgende i Mindelunden får nu nemmere information om stedet, når de går rundt på området, der mindes døde danske patrioter fra 2. Verdenskrig. Med sin mobiltelefon i hånden kan man nu få information om det sted, hvor man står.

 

Ved de forskellige punkter i Mindelunden, er der opsat små plader påtrykt QR-koder, som man kan scanne med sin mobiltelefon. Telefonen åbner herefter automatisk browseren – det rigtige sted på Mindelundens hjemmeside - og de besøgende kan nu læse om det sted, de står.

 

Ideen til formidlingsprojektet stammer fra Frihedsmuseets Venner, og i november 2013 startede projektarbejdet under ledelse af Kirkeministeriet, da Mindelunden hører under dette.

 

I Mindelunden kan man eksempelvis se Mindemuren, hvor man kan læse navnene på 151 forsvundne modstandsfolk, Gravlunden, hvor 105 modstandsfolk ligger begravet eller Henrettelsespladsen, hvor tyskerne skød modstandsfolkene.

 

Historie

Mindelunden er stedet, hvor døde danske modstandsfolk fra 2. Verdenskrig, bliver mindet. Da samarbejdspolitikken ophørte i 1943, blev ingeniørkasernen i Ryvangen indtaget af tyskerne. Herefter blev området benyttet til henrettelser af især danske modstandsfolk. Da krigen sluttede, blev 197 danske modstandsfolk gravet op i området, identificeret og genbegravet i Mindelunden og andre steder.

 

Statsminister Hans Hedtoft indviede i 1950 officielt stedet som mindested for de danske patrioter.

 

Link til Mindelundens hjemmeside

 

Nyhedsarkiv

08/04 2025

Både folkekirken og skiftende kirkeministre har gennem flere år efterlyst for-enkling og mindre administrativt bøvl for landets…

02/04 2025

Minister for landdistrikter Morten Dahlin udpeger vinderen af Landdistriktsprisen 2025 på årets landdistriktskonference den 22. september 2025. Du kan…

13/03 2025

Danmark skal fortsat udvikle sig som et foregangsland for grøn erhvervsudvikling. Det skal blandt andet ske igennem mere grøn strøm fra nye…

10/03 2025

Minister for byer og landdistrikter, Morten Dahlin, vil have flere udviklingsmuligheder i hovedstadsområdet og forstæderne. Derfor sætter han i dag…

06/03 2025

Der er i 2025 afsat 43,2 millioner kroner til landdistriktspuljen, som støtter foreninger og aktiviteter, der skaber liv og udvikling i…

26/02 2025

Børn og unges trivsel var det centrale tema under de nordiske samarbejdsministres møde i København den 26. februar. Børn og unge er en prioriteret…