Manu Sareen: Tak til menighedsråd

Det kommende valg til landets menighedsråd prægede den tale, som ligestillings- og kirkeminister Manu Sareen holdt i eftermiddag ved årsmødet for Landsforeningen af Menighedsråd.

 

"Der er i folkekirkens valgår al mulig grund til at sige tak til de mange tusinde, som i snart fire år - eller måske endnu længere - har været villige til at gøre arbejdet i menighedsrådene. Jeg håber, at de fleste vil være parate til endnu en periode i menighedsrådet", sagde han i talen.

 

Han glædede sig over, at der i folkekirken tænkes nyt i forbindelse med valget til november.  Landsforeningen er ved at gennemføre en storstilet kampagne - støttet af  Ligestillings- og Kirkeministeriet - for at få flere til at stille op, der er indført forsøgsordningen i næsten 200 menighedsråd og endelig er der gjort en stor indsats for at gøre det sjovere at sidde i menighedsråd.

 

Manu Sareen benyttede også talen til at gå op imod en forestilling om, at folkekirken er "mere død end levende".

 

"Der er liv i kirken. Og jeg har under mine møder med menighedsrådsmedlemmer rundt om i landet og med Landsforeningen konstateret, at I alle meget gerne vil være med til at skabe grundlag for endnu mere liv", sagde Manu Sareen til menighedsrådsmedlemmerne.

 

 

Årsmødet for Landsforeningen af Menighedsråd finder sted fredag, lørdag og søndag i Nyborg.

Nyhedsarkiv

18/11 2024

Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) har sammen med Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti,…

14/11 2024

Aftalekredsen bag planloven er den 13. november 2024 blevet enige om at uddele ni særlige forsøgstilladelser til projekter inden for kyst- og…

11/11 2024

Minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin har i dag overrakt Landdistriktsprisen 2024 til Dagrofa på årets Landdistriktskonference i Vejle.

08/11 2024

Dansk turisme bliver ved med at levere og starter efteråret med den bedste september nogensinde. I alt var der 5,9 mio. overnatninger i september,…

06/11 2024

Vinderen af Landdistriktsprisen 2024 bliver kåret på årets Landdistriktskonference i Vejle den 11. november 2024.

04/11 2024

Dansk Diakoniråd og kirkeminister Morten Dahlin afholder i dag topmøde for diakoni på Christiansborg under temaet Diakoni og velfærdssamfundet.